Shipping Lab vil klarlægge småfærgernes vej til autonom drift
Af Søren L. Hviid
Mange danskere bruger den københavnske metro, hvor man ofte møder en flink medarbejder på perronen, men hvor selve toget kører førerløst. Flytter vi blikket fra skinnerne til vandvejen, er vi teknologisk nået så langt, at man sagtens kunne forestille sig noget tilsvarende på nogle af de danske indenrigsfærgeruter inden for en overskuelig fremtid. Det vil sige førerløse, men ikke besætningsløse skibe.
Det skriver Shipping Lab, der nu vender blikket mod autonom drift på småfærge-området.
Men én ting er de tekniske muligheder, noget andet er tryghed, sikkerhed og andre udfordringer på vejen mod autonom færgedrift. Derfor vil man nu – i det store tværgående udviklingssamarbejde Shipping Lab – have det fulde overblik over, hvad der skal til, fortæller formand for Shipping Lab og DTU-forsker Kjeld Dittmann:
- Vi er nået rigtig langt teknologisk, og derfor skal vi nu have afdækket, hvad der udestår af tekniske, kompetencemæssige og lovgivningsmæssige forhindringer. Vejen mod autonom færgedrift behøver reelt set ikke at være særligt lang, men vi skal have kastet lys over, hvordan det kan gøre en positiv forskel rundt i landet, og vi skal tage højde for alle tænkelige udfordringer, siger Kjeld Dittmann.
Brugernes behov i centrum
Sammen med Simac, Søfartsstyrelsen, DTU, Tuco Værft og Færgesekretariatet vil man derfor flytte fokus fra primært at handle om nye teknologiske muligheder til også at handle om, hvilken forskel disse kan gøre lokalt.
De næste tre måneder dykker man derfor ned i fire hovedemner: teknologi, regler og lovgivning, uddannelse og kompetencer samt den bagvedliggende forretningsmodel, der ikke kun handler om økonomi, men også om den merværdi nye højautomatiserede færger kan skabe.
Hos Færgesekretariatet, som repræsenterer de 18 danske kommuner med ø-færger og er eksperter i færgedrift, ser sekretariatsleder Jan Fritz Hansen et stort potentiale i at tænke mere helhedsorienteret, når man diskuterer fremtidens mulige løsninger:
- Der kommer til at ske rigtig meget på dette område. Både i forhold til grøn omstilling og i forhold til den måde, vi tænker infrastruktur på. Autonomi er spændende, fordi det kan betyde mere frihed til et lokalsamfund, hvis der f.eks. kan sejles om natten ved behov for akut sygetransport eller lignende.
- Og frigør man mandskab fra selve sejladsen, kunne man forestille sig, at medarbejderne på land også kan varetage nye roller, f.eks. indenfor service, turisme, hjælp til personer med handicap eller andet til glæde for lokalsamfundet og dets gæster. Udover naturligvis det rent sikkerhedsmæssige og kontroldelen, siger Jan Fritz Hansen.
Fra danske småøer til eksport
Skal kommunerne kunne se fidusen i højautomatiseret færgedrift, spiller økonomi og bæredygtighed dog også en helt afgørende rolle. Her bliver en automatiseret og formodentlig elektrificeret sejlads forventeligt mere økonomisk, bl.a. fordi en bedre dataforståelse i højere grad kan tilpasse sejladsen efter forholdene, og i lighed med metrotogene kan man forestille sig et kontrolcenter i nærområdet, som med fordel kan styre flere ruter.
For Kjeld Dittmann er der ingen tvivl om, at autonomi på længere sigt kommer til at spille en rolle for indenrigsfærgedriften i Danmark, og at det tværgående samarbejde samtidig vil kunne bane vejen for nye løsninger, som både kan gavne tilgængeligheden i Danmark og vores eksport:
- I Shipping Lab vil vi gerne være brobyggere mellem teknologiproducenter og samfundet, herunder de myndigheder som skal vurdere mulighederne. Derfor er det vigtigt, at også Søfartsstyrelsen deltager aktivt i at klarlægge, hvordan spændende ny teknologi kan bringes i anvendelse og gøre nytte.
- Vi er alle meget optagede af sikkerhed og tryghed, og når vi får listet de ting, som udestår, bliver det nemmere at nå målet og forhåbentlig gå forrest med stærke danske løsninger, som både kan styrke den danske infrastruktur og samtidig opnå international godkendelse med henblik på eksport, siger Kjeld Dittmann.
