Scan Global løfter omsætningen med halv milliard i første kvartal
En øget aktivitet hos danske Scan Global Logistics samt rekordhøje fragtrater taler sit tydeligt sprog hos transport- og logistikkoncernen med hovedsæde i København.
Det viser selskabets seneste kvartalsregnskab, der dækker de tre første måneder af 2021.
Omsætningen voksede med 50 procent, fra 1,1 mia. kr. til 1,65 mia. kr, mens også bruttofortjenesten blev løftet gevaldigt med en stigning på 25 procent til 293,3 mio. kr.
Samlet set er konklusionen fra Scan Global Logistics, at det er det bedste første kvartal i historien.
- Påvirkningen af covid-19 forbliver en global udfordring, da det ikke kun påvirker den generelle drift, både internt og eksternt, men også sætter den globale fragtkapacitet under pres, og derved skubber fragtraterne op i nogle regioner. SGL Group (Scan Global Logistics, red.) har fortsat sin disciplinerede udførsel af covid-19 omkostningsreducerende tiltag og omstruktureringer gennem første kvartal 2021, lyder det blandt andet i en meddelelse fra Scan Global Logistics.
Resultatet efter skat for første kvartal løftes ud af sidste års underskud på 22,2 mio. kr. til et overskud på 10,9.
Ukontrolleret kaos
I går kunne Scan Global Logistics ikke blot fortælle, at de smeltede sammen med den amerikanske partner Transgroup, men logistikkoncernen gav også deres bud på markedets fremtidsudsigter.
- Mens luftfragtsmarkedet som helhed har indfundet sig i en ”new normal”, ser søfragtsindustrien ud til at være i en ukontrolleret spiral mod yderligere kaos. Med en rettidighed nede på omkring 50 procent på tværs af rederier, og rekord efter rekord i ratestigninger, så er svaret alle søger; hvornår vil vi se de første tegn på ”normalitet”, spørger selskabet i deres Market Outlook.
I Scan Global Logistics kvartalsregnskab peger selskabet selv på, at at de høje containerfragtrater har spillet en store rolle i den øgede omsætning. Derudover er det hovedsagligt i Air & Ocean-divisionerne i Norden og Asien-Stillehavsregionen, at stigning i aktivitet skal findes i første kvartal.Air and Ocean activities in the Nordics and Asia Pacific.