Danmarks sidste ålekvase reddet fra forlis
For ét år siden udsendte ålekvasen ‘Rigmor’ nødsignal. Ikke fordi den var i havsnød, men fordi den risikerede totalforlis.
Efter et år fuld af drama ser det nu ud til, at det gode skib også for fremtiden vil indtage sin plads ved kajen og medvirke til at gøre Ebeltoft Fiskerihavn til et aktivt kulturmiljø.
Motorskader, grundstødning og påsejling af kajen var blot nogle af de problemer, som truede med at sende ‘Rigmor’ til ophugning. Men forude vinker nu en lovende fremtid for det bevaringsværdige skib.
Det skyldes ikke mindst den store opbakning, foreningen bag skibet har mødt fra medlemmerne og fra lokale sponsorer, men først og fremmest Skibsbevaringsfonden og store pengestærke fonde har sikret en troværdig redningsplan for skibet.
Et eventyr
Historien om ‘Rigmor’ er et eventyr. Som en forpjusket ælling blev den fundet af lokale træskibsentusiaster på Fregatværftet i Ebeltoft for 12 år siden. De tog sig af hende, ofrede tusindvis af frivillige arbejdstimer og fremtryllede en svane, der kom til at pryde fiskerihavnen i Ebeltoft de næste mange år.
For to år siden kunne ‘Rigmor’ fejre sit 10-års jubilæum i Ebeltoft.
Det blev markeret med en stor fotoudstilling i Den Røde Hal på Vestervej, hvor borgmester Ole Bollesen talte varmt for ‘Rigmor’ og den positive virkning, skibet havde på havnemiljøet, på kystkulturen og på byen. Men allerede dengang antydede billeder fra udstillingen, at den 85 år gamle skude led af alvorlige alderdomssvækkelser.
Skibsbevaringsfonden havde allerede i 2013 erklæret ‘Rigmor’ bevaringsværdig, og nu blev fondens sagkyndige, sekretariatsleder John Walsted, indkaldt for at gennemgå skibet. Det viste sig, at skaderne var værre end ventet. Der blev konstateret råd flere steder, blandt andet i stævnen både for og agter. Sammen med Skibsbevaringsfonden udarbejdede foreningens faglige eksperter nu en femårsplan, som gradvist skulle udbedre skaderne.
Motorskade og grundstødning
Da corona lukkede Danmark ned i foråret 2020, stævnede ‘Rigmor’ med en lille besætning mod øerne Tunø, Endelave og Samsø som erstatning for det traditionelle pinsetræf for træskibe i Aalborg, der var blevet aflyst.
Undervejs begyndte motoren at hoste. Der blev konstateret vand i olien – et tegn på en alvorlig fejl i kølesystemet – og ‘Rigmor’ måtte sejle hjem for nedsat kraft.
I ugevis tumlede de brave motorfolk i maskinrummet med at finde fejlen. I første omgang fandt de frem til lækken – troede de. Men ak.
Under en forsigtig prøvetur til Fregathavnen observerede besætningen en tysk lystsejler, der var gået på grund i indløbet. I et forsøg på at trække tyskeren fri, løb ‘Rigmor’ selv på grund, måske på grund af for svag motorkraft, i hvert fald med skade på skruen til følge.
En dykker besigtigede skaden og sagde ok til endnu en prøvetur. Men på tilbageturen svigtede styretøjet, propellen vendte ikke hurtigt nok og ‘Rigmor’ sejlede frontalt mod kajen.
Sorte skyer
Havariet i Ebeltoft Fiskerihavn havde nær kostet ‘Rigmor’ livet. Skibstømrer og værftsejer Mikael Brøgger fra Bønnerup Strand Skibs- og Baadeværft blev tilkaldt for at udbedre skaden. Fra en flåde i havnen blev de værste revner kalfatret og beget, så ‘Rigmor’ kunne sejles til værftet i Bønnerup.
Men mørke skyer hang stadig over skibet. Godt to millioner kroner ville det koste at redde den gamle skude. Hvordan skaffe så mange penge til et næsten totalskadet træskib?
Første håb blev tændt, da Skibsbevaringsfonden bevilgede 300.000 kr. til første fase af femårsplanen. Fonden har langt fra penge nok til selv at vedligeholde hele den flydende danske kulturarv, men dens vurderinger og rådgivning har afgørende signalværdi for andre, mere kapitalstærke fonde.
Økonomiske muskler
Med Skibsbevaringsfondens lån som grundlag søgte foreningen nu støtte fra andre fonde.
Først bevilgede Velux Fonden 125.000 kr. som støtte til foreningens aktive seniorer, der ofrede hundredvis af timer på at brænde det gamle maling af skroget og renovere motoren, en B&W Alpha type 342 VO årgang 1950, som for længst er gået ud af produktion.
Et større rekognosceringsarbejde resulterede i, at ‘Rigmor’s maskinfolk hos Hals Motorværksted fandt to intakte cylindre, som kunne erstatte de gamle. Imens var Brøgger og hans folk gået i gang med at udskifte den beskadigede stævn.
Lyset bryder frem
Det store gennembrud kom i marts 2021, da A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal meddelte, at fonden ville støtte redningsaktionen med en million kroner.
Foreningens bestyrelse besluttede nu i samråd med Skibsbevaringsfonden at satse på at sikre skibets grundkonstruktion, spanter, planker, for- og agterstævn i ét rationelt tilrettelagt forløb. Det betyder, at ‘Rigmor’ ultimo november kan sejles tilbage til Ebeltoft, hvor foreningens egne fagfolk vil fortsætte arbejdet med at restaurere skibet.
Hvorfor redde et halvråddent træskib?
Man kan spørge, hvorfor det er umagen værd at poste så mange penge i et halvråddent, gammelt træskib.
Svaret på være: Af samme grund som man forsøger at bevare resterne af et gammelt vikingeskib.
‘Rigmor’ er formentlig den sidste autentiske ålekvase af sin art i Danmark og kan – ligesom vikingeskibene – fortælle en vigtig historie om vores land.
Med ‘Rigmor’ som omdrejningspunkt kan vi fortælle historien om Ebeltoft som gammel fiskerikøbstad, om en svunden tid i dansk erhvervsliv, da vores forfædre hovedsageligt levede af landbrug og fiskeri.
Dengang sejlede en flåde af ålekvaser rundt i de indre danske farvande og opkøbte ål hos landmændene og solgte dem videre til eksport.
Men forudsætningen for at kunne fortælle den historie er, at ålekvasen ‘Rigmor’ bliver bragt tilbage i en så funktionsdygtig stand, at historien om den tid i dansk fiskeri bliver troværdig. Det ser heldigvis ud til at ske nu.
