I Hamlets hjemby lå Danmarks bedste værft til passagerskibe og færger
Helsingør Skibsværft (HS) og Rederiet Norden blev grundlagt i henholdsvis 1882 og 1871 af den samme person - nemlig M.C Holm, en skibsbygger som kom hjem fra Amerika. I 1916 blev HS købt af DFDS, som herefter fik bygget 65 skibe på værftet. HS havde sin storhedstid i 1950’erne, hvor det med 3.600 ansatte byggede 5-6 skibe om året.
https://www.soefart.dk/article/view/781787/maersk_saelger_tidligere_brostromskib
I 1948 overtog HS aktiemajoriteten i Aarhus Flydedok, og i 1964 sikrede J. Lauritzen sig aktiemajoriteten i DFDS og herunder HS. Dette førte i 1968 til at skibsværfterne i Helsingør, Aalborg, Frederikshavn og Aarhus startede et samarbejde i konkurrence mod udenlandske værfter, og etablerede DAN-Værft A/S.
HS blev kendt for at bygge smukke og strømlinede skibe af en meget høj kvalitet, og blev Danmarks førende værft for bygning af passagerskibe og færger. Værftet var alsidig, og byggede desuden linjeskibe (cargo-liners), køleskibe, RO/RO skibe, sandsugere, krigsskibe, yachts, bugserbåde og en flydekran.
Passagerskibe
Passagerskibe og færger er relativt komplicerede at bygge, og har en længere kommerciel levetid end tørlast og tankskibe. Kvalitet og holdbarhed er derfor en ekstra vigtig faktor for den type skibe, og her havde HS en niche. For passagerskibe var DFDS den største kunde, som fik bygget kendte skibe som
’Kronprins Olav’, ’Kronprinsesse Ingrid’, ’Jens Bang’, H.P. Prior’, ’Prinsesse Margrethe’ og ’England’. Desuden blev ’Kronprins Frederik’ bygget af HS i 1941, men blev udsat for en ødelæggende brand i Harwich i 1953, så skibet måtte slæbes til Helsingør for genopbygning. Passagerskibe blev gamle, og ’Dronning Alexandrine’ som blev bygget i 1927, sejlede i 38 år for DFDS til Færøerne og Island indtil det blev ophugget i 1965. Grønlandsskibet ’Umanak’ med plads til 78 passagerer udførte 152 Atlantrejser og 4 års kystfart på Grønland i perioden 1949-1968, og efter at have trodset utallige storme i Atlanterhavet, endte den med at forlise efter en grundstødning ud for Chile i 1988 under navnet ’Logos’ efter en levetid på 39 år.
HS byggede i 1961 krydstogtskibet ’Funchal’ til Portugal. Det er det største passagerskib bygget i Helsingør,
og med en alder på 60 år det ældste krydstogtskib i verden. Den ligger i dag oplagt i Lissabon stadig under navnet ’Funchal’. I 1974 tog Grækenland levering af krydstogtskibet ’Golden Odyssey’ fra HS, og efter 47 år sejler skibet stadig, men under navnet ’Rex Fortune’.
Færger
HS var den største leverandør af færger til DSB, som siden år 1900 har fået bygget 19 på værftet.
En Storebæltsfærge med en typisk levetid på 45 år havde i sit liv rundt 150.000 havneanløb, og skulle
derfor været solidt bygget, og det var HS kendt for. Den første motorfærge var ’Korsør’ i 1927, som sejlede på Storebælt i hele 54 år, før den blev ophugget i Spanien i 1981. En anden sejlivet DSB færge fra HS var ’Kong Frederik’ bygget 1954, og som fik 51 års tjeneste som Østersøfærge. Den første ’Dronning Ingrid’ fra 1951, som senere kom til at hedde ’Sjælland’, blev først ophugget efter 65 år, og blev kendt som den færge der i mange år lå ved Langebro i København. En ny ’Dronning Ingrid’ blev bygget af HS i 1980 som bred storebæltsfærge, for i 1999 at blive ombygget til hospitalsskib i England under navnet ’Africa Mercy’ for tjeneste i Afrika. HS byggede desuden færgerne ’Storebælt’, ’Prinsesse Benedikte’, ’Halsskov’, ’Knudshoved’, ’Sprogø’, ’Danmark’, ’Romsø’ og ’Arveprins Knud’. Den sidste var verdens største færge da den blev leveret i 1963. De nævnte færger sejlede i 32-48 år for DSB.
Cargo-liners og køleskibe
Rederiet Ove Skou fik bygget 21 skibe på HS, hvor ’Kirsten Skou’ i 1953 var den første og ’Dolly Skou’ i 1974 den sidste. ’Kirsten Skou’ var af den såkaldte ’Benny Skou’ type som samlet omfattede 21 enheder, hvoraf de 13 blev bygget i Helsingør. Det var usædvanlig smukke og strømlinede skibe som var kendt verden over som de hvide svaner. Når værftet manglede ordrer ringede værftets ledelse til skibsreder Ove Skou, og efter korte forhandlinger var kontrakten på yderligere et søsterskib forhandlet færdigt - HS havde jo tegningerne. HS byggede i perioden 1968-74 otte ’D’ både til Ove Skou og som de første i rederiet havde maskineriet agter. De var en videreudvikling af ’Henriette Mærsk’ og ’Torben Mærsk’ bygget af HS i 1962, hvor den sidste blev kaldt TV skibet, idet Danmarks Radio bragte en serie af bygningen af dette skib.
Dansk-Fransk fik i 1953-58 leveret 4 søsterskibe af ’Belgien’ typen til deres Vestafrika-linje, og med deres smukke udseende var man ikke i tvivl om at det var skibe fra Helsingør. ØK fik aldrig bygget skibe i Helsingør, men benyttede flittigt værftet for dokninger og reparationer. Rederiet Norden, som havde samme grundlægger som HS, fik aldrig bygget motorskibe på værftet. Af køleskibe fik J .Lauritzen i 1939 og 1953 bygget ’Indian Reefer’ og ’Mexican Reefer’, og Torm ’Yugala’ i 1959.
Andre typer skibe
HS byggede i 1966-67 fregatterne ’Peder Skram’ og ’Herluf Trolle’ til Søværnet, og som nogle af de sidste nybygninger fra værftet fik Saudi Arabien og Sadam Hussein af Irak bygget verdens mest luksuriøse yachts.
Slutningen
HS’s grundighed med at bygge skibe til en ekstrem høj kvalitet var dyr, men kunne retfærdiggøres for passagerskibe og færger. Imidlertid var det nok en ’overkill’ for fragtskibe, som blev kommercielt forældet før de var fysisk nedslidte. Værftet havde ikke kapacitet til at bygge større skibe som bulkcarriers og tankskibe, hvilket var med til at sætte en begrænsning for værftets’ udvikling. Skibe som skulle til reparation måtte kante sig ind i en dok med begrænset længde - den dok der i dag huser Museet for Søfart. Desuden var det vanskeligt at sikre givtige ordrer i konkurrencen mod værfter i Asien, og HS måtte i 1983 efter 101 års skibsbygning lukke efter at have lidt historisk svære tab. HS nåede at bygge 428 skibe, og i dag er arealerne brugt til rekreative formål samt kulturværftet.
