23948sdkhjf

He is sailing! Rod Stewart booker syv containere til sin modeljernbane

Aldrig har det været dyrere at booke containere over oceanerne. Men det betyder ikke noget, når man hedder Rod Stewart, og skal have sin modeljernbane hjem til England

Midt i det gigantiske prishop på containere har den britiske rocklegende Rod Stewart meldt sig på banen.

Det er branchemediet Tradewinds, der rapporterer, at det aldrende rock-ikon har booket intet mindre end syv containere på et ukendt containerskib for at transportere sin elskede modeljernbane fra USA til England.

Modeljernbanen skal transporteres fra et af rockstjernens flere domiciler, nemlig i Los Angeles, og hjem til 76-årige Stewarts domicil i Storbritannien. 

Og som mediet noterer er der ingen tvivl om, at med de aktuelle kapacitetsproblemer ud og ind af netop containerhavnen i Los Angeles kommer Rod Stewart til at betale kassen for denne transportopgave. 

Det er en kendt sag, at Rod Stewart nærer en brændende kærlighed til sin modeljernbane, og han skulle efter sigende have opbygget en realistisk kopi af en nordamerikansk provinsby fra 1940'erne, naturligvis med omfattende jernbaneinfrastruktur. 

Stor må den i hvert fald være, hvis der skal bruges syv containere til at transportere den over Atlanten.  

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078