23948sdkhjf

Politisk kamp om at udvide Masnedø erhvervshavn

To partier i Vordingborg Kommune går nu sammen om at bremse en ellers planlagt udvidelse af erhvervshavnen på Masnedø,

Det er Radikale Venstre og SF, som ikke længere vil lægge stemmer til et forslag om at udbygge havnen mod vest i retning af strand, sommerhuse og helårsbeboliger, skriver Sjællandske Medier.

Modviljen skyldes at alligevel ikke er politisk flertal for at flydende solceller og vindmøller på havnen.

Socialdemokratiet og Venstre, som tilsammen har overvældende flertal i kommunalbestyrelsen, har tidligere meldt ud, at de ikke støtter kæmpevindmøller på havnen.

Vil udvide med mindre trekant

Havnebestyrelsen har selv besluttet at droppe at udvide havnen med et solcelleanlæg til vands, som skulle ligge i en lagune mod vest, og som aktuelt er i høring i et lokalplanforslag.

Det sker ifølge havneformanden efter lokale protester, og fordi der fra statens side er usikkerhed om lovligheden af projektet.

Bestyrelsen ønsker dog fortsat at udvide havnen, dog i mindre omfang. Det drejer sig om et trekantstykke ude i vandet, som skal fyldes op med jord til et areal på 35.000 m2.

Venstre venter med at svare

Socialdemokratiet ønsker også fortsat den mindre udvidelse med en trekant, og selv om Radikale og SF stemmer imod, kan det med stemmer fra Venstre godt lade sig gøre.

Venstre skal først vende sagen på et gruppemøde, inden partiet melder sin stilling ud.

Kilde: https://sn.dk/Vordingborg/R-og-SF-klar-t...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078