23948sdkhjf

Royal Caribbean lancerer krydstogt forbeholdt de vaccinerede i Israel

Krydstogtgiganten Royal Caribbean Cruises lancerer det såkaldte "Green Island"-cruise kun for vaccinerede personer i Israel, der starter i maj

Der skal noget til, førend der kommer gang i den kriseramte krydstogtsbranche igen.

Israel er langt i landets vaccinationsprogram, og det har fået krydstogtsselskabet Royal Caribbean Cruises til at få øje på en forretningsmulighed.

Krydstogtgiganten lancerer det såkaldte "Green Island"-cruise kun for vaccinerede personer i Israel, der starter i maj, skriver det israelske medie The Times of Israel.

Cruiset skal tage de rejsende til Cypern og Grækenland.

Udmeldingen fra krydstogtsselskabet kommer, fordi Israel vil genåbne sin økonomi for dem, der er blevet vaccinerede mod coronavirus.

- I samarbejde med Israels sundheds- og turistmyndigheder vil Royal Caribbean være den første til at tilbyde fuldt vaccinerede sejladser, hvor både besætning og gæster over 16 år vil blive vaccineret mod COVID-19, siger Royal Caribbean ifølge The Times of Israel.

Royal Caribbeans adm. direktør Michael Bayley har udtalt, at denne rute vil være den første  “Green Island at sea,” med reference til Israels såkaldte "green pass", der blev introduceret for nyligt. Disse "green pass" vil give de israelere, der er vaccinerede, lov til at benytte kulturlivet, gå til sportsarrangementer og at benytte touristfaciliteter.

Der vil ifølge The Times of Israel være tale om krydstogter af tre til syv dages varighed fra Haifa i Israel. Krydstogtet vil tage passagererne til Cypern og Grækenland, da begge lande har underskrevet turismeaftaler med Israel for at tillade rejser til de vaccinerede.

Billetter sælges fra næste uge, fremgår det af artiklen fra The Times of Israel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078