23948sdkhjf

Danske Maritimes ny jurist har Ph.d. i skibsjura

Brancheforeningen Danske Maritime har ansat den 49-årige advokat Adam Goldschmidt som chefjurist.

Han har fået titel af juridisk chef og erstatter Michael Prehn, der efter mange år forlod foreningen sidste år.

Adam kommer med omfattende international erfaring inden for skibsbygningsjuraen samt søfartens juridiske og kontraktuelle forhold. Han har – på tværs af søfarts- og offshore-segmenter – fungeret som rådgiver for en række rederier, ship managers, værfter, udstyrsleverandører, skibsmæglere, terminalforretninger samt logistikvirksomheder, oplyser Danske Maritime

Sideløbende har Adam udbygget det teoretiske fundament via en Ph.d. i skibsfinansieringsjura, undervisning på CBS, SDU og Københavns Universitet, via en række udgivelser og som medlem af flere ekspertgrupper. For tiden er Adam medlem af Bimcos arbejdsgruppe, som skriver på en standardkontrakt for ombygning af skibe.

- I vores industri gør juraen først en reel forskel, når det lykkes at få jura, kommercielle forhold, teknik, operation og finans til at gå op i en højere enhed – og helst på en måde, som begge sider af bordet er tilfredse med, siger Adam Goldschmidt.

Danske Maritime mærker på grund af coronakrisen et ekstraordinært stort behov for vejledning til virksomhederne.

- Samtidig er det vores opgave at sikre de bedst mulige rammevilkår for branchen, hvilket kræver meget stor bevågenhed både på de beslutninger, der træffes i Danmark, og på de beslutninger, der skal sikre, at vi har acceptable konkurrencevilkår på verdensmarkedet. Så der er utrolig mange ting at tage fat på, hvor Adam vil kunne yde et vigtigt bidrag, siger Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078