Ny teknologi for milliarder til overvågning af arktiske farvande
Pengene skal blandt andet gå til luftvarsling på Færøerne, droneovervågning, kystradar og satellitovervågning.
- Vi har set stigende fremmed aktivitet i Arktis og Nordatlanten. Derfor har vi behov for at få en bedre overvågning og tilstedeværelse i området.
- Ikke for at optrappe konflikter. Men fordi det er nødvendigt at tage truslerne alvorligt. Det sker i et tæt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland, skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) i meddelelsen.
Dermed ser det ud til, at Danmark kan overholde Natos styrkemål for Arktis og Nordatlanten, siger Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt:
- For os har det været helt afgørende, at aftalen leverer på de styrkemål, som Nato stiller til Danmark. Der har været kritik af, at Danmark ikke lever op til Natos styrkemål.
- Derfor har det været vigtigt, at indkøbet af materiel lever op til Natos styrkemål. Det gælder blandt andet for dronerne, der skal stå for overvågning. Her afsætter vi 750 millioner kroner, siger Lars Chr. Lilleholt.
Ifølge aftalen er der afsat 1,5 mia. kroner frem mod 2023, hvorefter der vil blive tilført 300 mio. kroner om året.
Det er en prioritering, der glæder Danske Rederier, som har arbejdet for at bevare en stærk dansk tilstedeværelse i Arktis.
”Retten til fri og fredelig sejlads er afgørende for os, og vi har en klar interesse i, at Danmark skal være med til at præge udviklingen i det arktiske som en af fem arktiske kyststater. Vi ønsker ikke en stormagtskonflikt, hvor Arktis bliver en sikkerhedspolitisk kampplads, og hvor der bliver skabt et ”ice curtain”, der vil gøre livet vanskeligere for de rederier, der sejler deroppe. Det understreger behovet for, at vi fortsat fra dansk side er stærkt til stede i Arktis,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
OPDATERES