23948sdkhjf

Vordingborg Havn fik godsvækst på 25 pct

Byggeriet af den nye Storstrømsbro har ansvar for en del af væksten, men den største stigning kommer fra havnens eksisterende kunder.

Vordingborg Havn havde 920.000 tons gods over kajkanten i 2020. Det er en stigning på over 25 procent i forhold til 2019. I alt har der været ca. 450 skibsanløb i 2020 fordelt på både store skibe i handy-size klassen, mellemstore og mindre fartøjer, oplyser havnen.

En del af forklaringen på den store stigning kan tilskrives byggeriet af den nye Storstrømsbro, hvor store mængder af byggematerialer fragtes til havnen pr. skib samt anlægsarbejdet med opgraderingen af jernbanen.

 Men den største stigning kommer fra havnens eksisterende kunder. Bare inden for den sidste måned i 2020 blev der lastet 100.000 tons hvede og maltbyg.

Mere bro og mere gods

Forventningen er, at godsomsætningen vil stige yderligere i de kommende år, fordi etableringen af den nye Storstrømsbro er er i fuld gang frem til 2023.

Udover det forventer de eksisterende kunder at omsætte mere gods i fremtiden. Ydermere kommer der formentlig ekstra gods over kaj under etableringen af den kommende etape 4, og efterfølgende når den nye havneudvidelse tages i brug.

- Interessen fra nye virksomheder for at etablere sig på Vordingborg Havn er stor, men virkeligheden er også, at der i dag stilles krav til bæredygtig drift og produktion. Kombinationen af en havneudvidelse baseret på nyttiggørelse og den grønne omstilling er rigtig interessant for den videre erhvervsudvikling af Vordingborg Havn, siger havnedirektør Jan-Jaap Cramer.

Trædesten til grøn omstilling

Den forestående udvidelse, baseret på nyttiggørelse af jord og restprodukter, er trædestenen til den grønne omstilling af havnen, og det forventes, at virksomheder, der arbejder med grøn energi, genanvendelse og cirkulær økonomi i almindelighed, vil leje sig ind på de nye havnearealer.

Udvidelsen og den grønne omstilling er essentiel - set fra både et kommercielt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Fremtidsscenariet, med nye spændende virksomheder, der sammen vil udgøre en maritim klynge vil uden tvivl generere arbejdspladser i Vordingborg Kommune, lyder det fra havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109