23948sdkhjf

Mærsk vil bestille CO2-neutrale skibe

Mærsk forventer at bestille det første CO2-neutrale skib om tre år for at kunne søsætte det i 2030, lyder det fra A.P. Møller - Mærsks topchef Søren Skou i klimapodcasten “Outrage + Optimism”. Det skriver flere danske medier.

  - Om tre år fra nu regner vi med at bestille den første serie af små containerskibe, som vi kan operere i et begrænset geografisk område. Så kan vi gå ud og lave kontrakter med selskaber, der kan levere ammoniak, methanol eller ethanol, og få erfaringer med, hvordan de virker operationelt. Derefter kan vi begynde at bestille store skibe i slutningen af dette tiår. Det er den vej, vi ser, og det er vi nødt til at få på plads til 2030, siger Søren Skou i podcasten.

Mærsk satte sig i 2018 mål om at reducere CO2-udledningen med 60 procent i 2030 sammenlignet med 2008 og blive helt CO2-neutral i 2050.

Da skibes levetid ligger på omkring 20-25 år, stod det klart, at det første CO2-neutrale skib må i søen allerede i 2030, hvis rederiet skal leve op til sin målsætning.

Søren Skou peger på, at Mærsk må engagere sig udviklingsarbejdet om fremtidens brændstof.

- Jeg har ingen ambition om at blive en leverandør af brændstof. Det er ikke en del af vores strategi. Men det er ikke sådan, at vi oplever en lang række brændstofleverandører banke på vores dør og sige: Se, du skal bruge dette brændstof om fem eller ti år. Derfor arbejder vi selv med spørgsmålet, så vi kan definere, hvilket brændstof vi ønsker, og så - forhåbentlig - kan vi hjælpe med at skabe et marked for det til den tid, siger Søren Skou.

Kilde: https://www.offshore-energy.biz/maersk-c...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125