23948sdkhjf

Havnelov spænder ben for flydende solceller

På Vordingborg Havn er der store planer om at forvandle Masnedø til en ”energiø” med forskellige former for vedvarende energi.

Men et brev fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastslår nu, at havnen ikke kan få tilladelse til et flydende solcelleanlæg.

Havneformand Poul A. Larsen (S) erkender over for Sjællandske Medier, at det er et stort problem, som havnen er stødt ind i.

- Som havneloven er lige nu, så spænder den ben for de ambitioner, vi har for en energiø på Masnedø, siger havneformand Poul A. Larsen (S), siger han til mediet.

- Men vi har tre år til at kunne forhandle med styrelsen for at se, om vi kan finde frem til en løsning, tilføjer han.

Poul A. Larsen har også taget sagen videre til brancheorganisationen Danske Havne, hvor man nu har forfattet et brev både til klimaminister Dan Jørgensen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S), og hvor man presser på for at få ændret havneloven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126