23948sdkhjf

To nye chefer til Hanstholm Havn

Hanstholm Havn hyrer ny salgschef og opretter en stilling som kombineret driftschef og vicedirektør. Havnen er kraftigt udvidet i år, og nu vil den ny direktør mere op i gear.

Hanstholm Havn ansætter to personer, der skal være med til at føre de nye vækstplaner ud i livet. Hanstholm Havn har netop færdiggjort en havneudvidelse til 650 millioner kroner, der blandt andet har resulteret i 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer.

Steen Harding Hintze ny salgschef

Steen Harding Hintze starter 1. januar 2021 som ny salgschef. Han skal blandt andet stå for kontakten til erhvervslivet og tiltrække nye virksomheder. 

Steen Harding Hintze har de seneste fem år siddet som CEO i Energifonden Skive, som har stået bag  den grønne erhvervspark GreenLab Skive.

- Jeg ser et stort potentiale i Hanstholm Havn, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de ambitiøse vækstplaner nok skal blive en realitet. Det er en utrolig spændende opgave, der venter, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med opgaverne, lære havnens virksomheder at kende og gøre Hanstholm Havn til den mest grønne fiskerihavn i Europa, siger Steen Harding Hintze 

Søren Kanne Zohnesen ny driftschef og vicedirektør

Hanstholm Havn har samtidig oprettet en ny stilling som kombineret driftschef og vicedirektør og ansat Søren Kanne Zohnesen til at udfylde rollen, ligeledes fra 1. januar 2021. Han er i dag ansat som havneassistent på Hanstholm Havn og er desuden medlem af byrådet i Thisted Kommune:

 - Hanstholm Havn er i en rivende udvikling, og vi er godt i gang med at realisere version 2.0 med færdiggørelsen af havneudvidelsen og den øgede aktivitet, som det allerede giver. En lang række spændende projekter venter på at blive igangsat, og jeg glæder mig til at tage endnu mere ansvar for udviklingen af Hanstholm Havn, siger Søren Kanne Zohnesen.

Ny direktør vil op i gear

Hanstholm Havn ansatte tidligere på året Nils Skeby som ny havnedirektør til at stå i spidsen for en version 2.0 af havnen. Han har erfaring med at skabe vækst fra andre danske havne, og han har de seneste måneder arbejdet med at færdiggøre havnens vækstplan for de kommende år:

 - Vi befinder os i en transformationsproces efter flere års fokus på at komme i mål med havneudvidelsen. Det er lykkes, og nu skal vi skifte til et nyt gear, siger Nils Skeby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11