23948sdkhjf

Søfarten med i kæmpe cyberangreb-øvelse

Torsdag den 19. november blev Danmark ramt af et fiktivt cyberangreb. 

Gennem otte timer samarbejdede medarbejdere fra en række myndigheder og virksomheder på tværs af de seks samfundskritiske sektorer - tele, energi, finans, sundhed, transport og søfart - og Center for Cybersikkerhed intenst for at stoppe angrebet og begrænse skaderne.

Formålet med øvelsen er at undersøge og afprøve kommunikation og videndeling mellem myndighederne og virksomhederne i tilfælde af et større cyberangreb, som påvirker flere sektorer samtidig, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Øvelsen var en såkaldt skrivebordsøvelse, hvor deltagerne undervejs modtog forskellige brikker af viden, som så skulle deles, for at alle hurtigst muligt kunne lægge det samlede puslespil.

- Øvelsen gik rigtig godt, og vi fik vigtig viden, som vi kan bruge til at forbedre den operationelle koordinering på tværs af de seks samfundskritiske sektorer. Det er et vigtigt skridt på vejen mod et mere sikkert digitalt Danmark. Ved at træne sammen står vi alle bedre forberedt, siger chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund Sørensen. 

Første tværsektorielle øvelse

Øvelsen var den første af sin slags i Danmark, og den blev planlagt i et tæt samarbejde mellem Center for Cybersikkerhed og repræsentanter fra de deltagende myndigheder og virksomheder.

De samfundskritiske sektorers organisering og beredskab er vidt forskelligt, og derfor var det vigtigt for øvelsens succes, at de deltagende organisationer undervejs bidrog væsentligt til planlægningen med deres specifikke erfaring, viden og ressourcer.

- Forsyningssikkerheden i Danmark er helt afgørende for danskernes hverdag og velstand. Det er derfor vigtigt, at både myndigheder og aktører har en skærpet opmærksomhed på arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i energisektorerne. Øvelsen er et eksempel på, at DCIS-samarbejdet er med til at holde Danmark sikkert, idet vi rustes til bedre at kunne håndtere trusler på cyber- og informationsområdet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094