Brint-hybridt udviklingsprojekt er kommet godt fra start i Hvide Sande
Af Søren L. Hviid
E-fuels produceret fra brint danner hovedsporet for deepsea-skibsfartens vej mod en ultimativ CO2-neutral drift. Denne type af brændstoffer i form af f.eks. ammoniak, ventes nemlig at kunne erstatte de fossile brændstoffer, der i dag anvendes i de store skibes totaktsmotorer. Og vel at mærke uden, at det fordrer en total revolution af den mere end 100 år gamle motorteknologi.
Læs mere: Ballard forventer typegodkendelse indenfor et halvt år
Til gengæld ventes nærskibsfarten først og fremmest at gå i samme retning som landtransportindustrien i de kommende årtier. Det vil sige med en mere direkte elektrificering, hvor CO2-neutralt produceret elektricitet ”bunkres” på batterier, der så driver en elektrisk drivlinje. Her er lande som Danmark og Norge allerede nået langt med en række realiserede ambitiøse nybygningsprojekter.
I dag er mange el-færger dog reelt ikke hundredprocent eldrevne. De er i stedet hybride i den forstand, at de også har forbrændingsmotor-baserede generatorsæt om bord som supplement til batteripakken. Hybridtanken giver nemlig en række klare driftsmæssige fordele, men samme fordele vil i de kommende år også kunne opnås med brændselsceller, drevet af brint.
Deadline i 2022
Det arbejdes der målrettet imod hos Hvide Sande Shipyard i et Shipping Lab-projekt sammen med brændselscelle-producenten Ballard Power Systems og den rådgivende skibsdesignvirksomhed OMT. Målet er, at det medio 2022 skal være muligt at bygge et brændselscelle-/batteri-hybridt skib, der kan opnå fuld godkendelse af både klasseselskab og Søfartsstyrelsen.
- Vi har nu leveret den første arbejdspakke i projektet. Nu forestår noget detailed engineering, der skal lede projektet frem imod et produkt, vi som værft rent faktisk kan gå ud og sælge og føle os trygge ved at indgå en kontrakt på, forklarer Carl Erik Kristensen, adm. direktør i Hvide Sande Shipyard til Søfart.
Han fortæller, at værftet ligeledes var med i projektet LH2 Vessel, hvor Ballard og OMT også deltog, og som også omhandlede brint-baseret brændselscelle-drift på et skib. Men det igangværende projekt går skridtet videre, ja faktisk resten af vejen, da det skal ende ud med et færdigt koncept med typegodkendt udstyr om bord og godkendt af de relevante myndigheder til at kunne bygges og anvendes under dansk flag.
Seks hybridskibe
- Selve den elektriske drivlinje er jo kendt teknologi, men brændselscelle-delen om bord på et skib regnes som ny teknologi. Så det er det at få det hele stykket sammen på en måde, så det kan godkendes, der reelt er den store udfordring i projektet.
- Mange af delelementerne har vi allerede stor erfaring med, da vi har leveret seks el-hybride nybygninger – og nu også om kort tid går i gang med en rent eldrevet færge til Fanø-overfarten. Men når vi skal i gang med et nyt område kommercielt, så er det en stor fordel at kende principperne i det, forklarer Carl Erik Kristensen om baggrunden for værftets deltagelse i projektet.
- Det er ingen garanti for, at det lige bliver brint og brændselsceller, som vinder kapløbet i nærskibsfarten. Men der kommer en grøn omstilling, formentligt baseret på Power-to-X. Derfor har vi også en målsætning om at være førende på grøn teknologi i den del af markedet, vi arbejder med, uddyber han.
Lokal mulighed
Det konkrete skibsdesign, der er platformen for projektet, er værftets nybygning fra 2013, tug/supply-fartøjet ’Skawlink IV’. Sideløbende med Hvide Sande Shipyard’s projektdeltagelse, så er der lokalt hos Hvide Sande Havn også planer om i løbet af de kommende år at udskifte havnens sandsuger ’Træl’ med en nybygning.
Håbet hos havnen og kommunen er, at en sådan nybygning skal være drevet på netop brint, produceret efter Power-to-X-princippet med elektricitet fra havnens tre vindmøller, hvor så overskudsvarmen fra elektrolyseprocessen anvendes i byens fjernvarmenet.
Selv om der umiddelbart er langt fra et tug/supply-fartøj til en sandsuger, så er der alligevel en potentiel sammenhæng mellem de to projekter, forklarer Carl Erik Kristensen.
- Havnen er i øjeblikket i gang med se på, hvilken metode, der i fremtiden skal anvendes til at vedligeholde sejlrenden. Det sker bl.a. med hydrodynamiske analyser og ved, at der ses på, hvordan lignende opgaver løses andre steder i verden. Det kan f.eks. være ved hjælp af en slæbeplov som alternativ til sandsugning. Derfor kan der måske blive en mulighed for at kombinere de her to lokale projekter, slutter Carl Erik Kristensen.
Læs også: En miljø- og energihavn i tæt samspil med byen
Artiklen er en del af temaet E-Fuels og PtX .
