23948sdkhjf

Mærsk-familiens holdingselskab kaprer Ørsted-topchef

Nuværende Ørsted-topchef Henrik Poulsen tiltræder 1. februar næste år som seniorrådgiver hos A.P. Møller Mærsk-familiens holdingselskab, oplyser selskabet.

- Efter at have brugt de sidste otte år på at fokusere på vedvarende energiproduktion er jeg begejstret for denne mulighed for at arbejde med investeringer i andre områder. Jeg ser meget frem til at støtte A.P. Møller Groups fornyelse af portefølje og bygge videre på dens unikke industrielle styrke og vedvarende værdier, siger Ørsteds afgående direktør, Henrik Poulsen, i meddelelsen.

Som seniorrådgiver vil Henrik Poulsen bistå A.P. Møller Holding med nye investeringer i virksomheder, der fokuserer på omstilling til et mere bæredygtigt samfund.

Henrik Poulsen kommer til at arbejde tæt sammen med A.P. Møller Holdings team om investeringsstrategi, eksekvering samt portefølje- og ejerskabsspørgsmål inden for disse områder.

- Jeg ser med glæde frem til, at Henrik bliver en del af vores team. A.P. Møller Holding ønsker at være en engageret ejer, der kombinerer samfundsudvikling og stærke værdier med langsigtet finansiel værdiskabelse. Henrik er en fantastisk leder, og hans erfaring med at udvikle selskaber bliver meget værdifuld for vores Gruppe, udtaler Robert M. Uggla, adm. direktør i A.P. Møller Holding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142