23948sdkhjf

Danske Rederier vil have klimamilliarder postet i nye brændstoffer

Står det til regeringen, skal der bruges ti mia. kroner på klimainvesteringer over de næste fem år. Og står det til Danske Rederier, skal nogle af pengene gå til at udvikle nye CO2-neutrale brændstoffer. 

- Hvis vi skal nå vores ambitiøse mål om at blive klimaneutrale i 2050 – og det skal vi – så kommer det til at kræve en kæmpe omstillingsproces, som vi i rederierne ikke kan løfte alene, siger brancheforeningens adm. direktør Anne H. Steffensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Derfor håber jeg, at regeringen vil øremærke en god del af de penge, de afsætter, til f.eks. at støtte forskning og forsøgsordninger med nye brændstoffer herunder power-2-X.

Hun understreger, at fordi de store skibe typisk har en levetid på omkring 25 år, haster det med at finde de løsninger, der skal drive skruen rundt i fremtiden.

- Vi skal have de første CO2-neutrale, oceangående skibe sat i søen senest i 2030, så det er ikke nogen hemmelighed, at det haster med at finde de løsninger, vi alle sammen er afhængige af. Omstillingen til nye CO2-neutrale brændstoffer vil kræve samarbejde på tværs af sektorer og transportformer og en klar prioritering fra politisk hold. Derfor er jeg glad for statsministerens klare signal om, at vi skal investere i forskning i grøn teknologi, siger Anne H. Steffensen.

Læs også: Mærsk-formand: Klima-investeringer er god forretning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109