23948sdkhjf

Nu skal Peter Norborg være CEO i Swire Bulk

Efter at Clipper i går bebudede Peter Norborgs afgang som CEO, løfter den kinesiske rederikoncern Swire Group nu sløret for, hvad Peter Norborg skal lave i stedet. 

Den 1. januar 2021 tiltræder han som CEO i Swire Bulk. Det falder samtidig med datoen for, at Swire Bulk bliver udskildt fra Swire-gruppens aktiviteter inden for liner-shipping og fleet management, som bliver håndteret under selskabet China Navigation Company (CNCO).

Fra årsskiftet vil Swire Bulk være et selvstændigt rederi under privat ejerskab med hovedkontor i Singapore, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Vi glæder os over, at Peter vil slutte sig til Swire Bulk som CEO. Han tager en rigdom af shipping-erfaring og strategisk lederskab med sig, siger CNCO's bestyrelsesformand Sam Swire i meddelelsen. 

Efter at have vokset igennem de seneste otte år, har Swire Bulk i dag mere end 100 medarbejdere fordelt på ni kontorer verden over. Ifølge general manager Rob Aarvold, som Peter Norborg kommer til at arbejde tæt sammen med, er rederiet i kraft af en kundeorienteret kultur lykkedes med at opbygge gode partnerskaber med tonnageudbydere, handelshuse og nøglekunder i industrien. 

- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Peter, imens vi fortsætter med at gøre forretningen større, siger Rob Aarvold i meddelelsen. 

I dag opererer Swire Bulk en flåde på omtrent 150 bulkskibe, primært inden for handysize samt supra- og ultramax. Dertil kommer et nybygningsprogram på otte handysize'ere, som vil blive leveret fra fjerde kvartal i år. 

Læs mere: Clipper tager afsked med topchefen - her er den nye CEO

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11