23948sdkhjf

Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup anker Clipper-dom

Både Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, der var henholdsvis adm. direktør og bestyrelsesformand i Parken, da Clipper købte aktier i selskabet, har anket byrettens dom i sagen om kursmanipulation. 

Det skriver Børsen på baggrund af en udtalelse fra Jørgen Glistrups advokat, Karoly Németh.

Som Søfart tidligere har skrevet, havde Clipper Group sagsøgt Parken Sport & Entertainment med et påstået krav på 82.978.800 kroner med tillæg af renter. Tilbage i 2008 købte Clipper aktier i Parken til kurs 1200, men aktierne blev to år senere solgt til en kurs på langt under 100. Investeringen medførte et tab på knap 83 mio. kroner, som altså var det beløb, Clipper Group krævede i erstatning.

Københavns Byret mente dog ikke, at Clipper havde betalt mere end 3,75 mio. kroner for meget for aktierne, og dertil kommer så renter for 1,2 mio. kroner. Karoly Neméth mener dog, at alt ved dommen er forkert. 

- Nu skal man jo passe på med, hvad man siger, for vi har jo en injurielovgivning. Men det ærgrer en gammel mand som mig, at domstolene kan være så inkompetente. Der er stort set ikke to beregninger i den dom, der er korrekte,” siger Karoly Németh til Børsen. 

Læs også: Clipper tilkendt millionerstatning fra Don Ø

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094