23948sdkhjf

FRS indvier nyfortolket kongerute

Der var konfetti og tredobelt synkronklipning af det røde bånd i Ystad Havn, da det tyske rederi FRS i går kunne indvie den nye rute mellem Ystad og Sassnitz. 

Ruten bliver besejlet med katamaranen 'Skane Jet', som FRS har købt hos Fjordline, hvor den sejlede som 'Fjord Cat'. I begyndelsen låner FRS Bornholmslinjens kajplads i Ystad, imens havnen er ved at etablere to nye færgelejer som del af et større ombygningsprojekt med EU-midler i ryggen. 

- At vi får færgetrafik til Tyskland er naturligvis meget positivt for både Ystad og hele vores region. Det er en bekræftelse på, at vores arbejde med at etablere havnen internationalt de seneste år har haft en effekt. Den nye færgerute kommer ikke blot svenskere og tyskere til gavn, men også danskere, som nu har en endnu hurtigere rute til den østlige del af Tyskland, siger Björn Boström, adm. direktør for Ystad Hamn, i en pressemeddelelse.

Den nye rute er blevet en realitet, efter at Stena Line nedlagde sin gamle rute mellem Trelleborg og Sassnitz. Ruten var kendt som Königslinjen, som den blev navngivet efter indvielse af den tyske kejser og den svenske konge tilbage i 1897. I lang tid var ruten en af de vigtigste jernbaneforbindelser mellem Sverige og kontinentet.

Nu er jernbanespor fortid på den nyfortolkede kongerute, og målgruppen er i høj grad turister. 'Skane Jet' sejler med to daglige afgange i hver retning fra torsdag til søndag, og FRS vil bruge efteråret til at teste ruten, indtil sæsonen for 'Skane Jets' vedkommende slutter den 1. november. Derefter vil FRS evaluere tilbagemeldinger med henblik på at optimere tilbuddet, når sæsonen begynder igen til foråret. 

'Skane Jet', som oprindeligt blev kontraheret til Kalundborg-Aarhus som 'Cat-Link V', har en maksimal hastighed på 44 knob, hvilket svarer til ca. 80 km i timen. Katamaranen er 91 meter lang og 26 meter bred og rummer 676 passagerer og 210 biler.

Kort efter leveringen i 1998 demonstrerede færgen sin høje hastighed ved at slå en imponerende rekord. På bare 2 dage, 17 timer og 59 minutter krydsede færgen Atlanterhavet fra USA til Storbritannien. For den præstation blev katamaranfærgen tildelt det prestigefyldte The Hales Trophy – prisen til det kommercielle skib, der hurtigst krydser Atlanterhavet. Det er en rekord, der stadig står i dag.

Læs mere: Scandlines vandt Hales-kappestriden - og trofæet står fortsat i København

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095