23948sdkhjf

Forsea-direktør nyt medlem af Færgerederierne

Efter at de danske færgerederier har afsluttet årets generalforsamling, er Kristian Djurhuus, der tiltrådte som adm. direktør i Forsea inden sommeren, trådt ind i bestyrelsen som menigt medlem.

Det oplyser Danske Rederier.

Formandsskabet fortsætter uændret, idet Scandlines' adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen blev genvalgt til formandsposten, og Molslinjens adm. direktør Carsten Jensen også er næstformand i den kommende periode. 

- Jeg vil gerne takke for tilliden og genvalget til formand for Færgerederierne. Vi har været igennem en vanskelig periode med coronavirus efterfulgt af en sommer, som for indlandsfærgerne har været historisk god. Det kommende år skal vi se, om vi kan opretholde momentum for indlandsfærgerne og genvinde noget af det tabte for udlandsfærgerne, siger Søren Poulsgaard Jensen i en pressemeddelelse. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har de danske udenrigsfærger oplevet en ualmindeligt stille sommer, som ellers plejer at være højsæson. Det har ført til fyringer i DFDS, og også Scandlines' topchef giver udtryk for, at det bliver svært at komme udenom fyringer. 

Læs også: Scandlines forudser fyringer efter passagernedgang

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141