23948sdkhjf

Diesel-læk spottet fra 'New Diamond'

Efter at der påny udbrød brand i den tungt lastede VLCC 'New Diamond', er det nu lykkedes skibe fra den srilankanske og indiske kystvagt at slukke flammerne igen. 

Ifølge førstnævnte er tankskibet stadig under slæb "til mere sikkert farvand" og befinder sig nu 37 sømil fra Sri Lankas østkyst. 

Nu ligger der dog et kilometerlangt spor af diesel fra skibets brændstoftanke, som indeholdt 1700 ton bunker, da en eksplosion i kedlen dræbte en maskinist og satte maskinrummet i brand. Et Dornier-fly fra den indiske kystvagt har kommet udslippet imøde ved at sprede brændstofopløsende kemikalier ud over det lækkede brændstof. 

Et hold fra Sri Lankas flåde bestående af specialister i brandslukning og katastrofehåndtering er nu på vej ud for at gå ombord på skibet og tage stilling til, hvad der videre skal ske. 

Der er endnu ikke meldt om læk på skibets lastrum, der er fyldt med 270.000 ton råolie. 

'New Diamond' er bygget i år 2000. Skibet er 333 meter langt, 60 meter bredt og har en kapacitet på 299.986 t.dv. Ifølge Tradewinds tilhører skibet rederiet New Shipping, men er på charter til India Oil Company.

Læs også: Brand blusser op igen på fuldt lastet VLCC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095