23948sdkhjf

Mauritius kræver 200 millioner kroner af Japan efter oliespild

Mauritius kræver penge, så østaten kan bygge skibe til at fiske længere fra kysten på grund af oliespild

Den lille østat Mauritius kræver, at Japan betaler landet omkring 34 mio. dollar svarende til cirka 212 mio. kroner.

Det melder det japanske medie Kyodo News tirsdag med henvisning til et mauritisk regeringsdokument. Kravet kommer, efter at det japansk ejede og chartrede bulkskib 'Wakashio' gik på grund ud for øen den 25. juli og spildte 1000 ton olie langs den mauritiske kyst.

Pengene skal bruges til at hjælpe fiskere, der er blevet påvirket af det katastrofale oliespild. Regeringen i Mauritius anslår, at der skal bruges omkring 189 mio. kroner på at bygge 100 nye fiskebåde, da oliespildet har gjort det nødvendigt at fiske længere væk fra land.

Læs også: 'Wakashio'-kaptajn sat bag tremmer på Mauritius

Derudover skal der bruges 1,5 mio. kroner på at tilbyde træning til 475 fiskere og 60 kaptajner, der ikke er vant til at fiske uden for øens laguner.

- Det er sandt, at vi på nuværende tidspunkt modtager forskellige anmodninger. Japan arbejder omgående på at gøre alt, hvad vi kan, siger en embedsmand på Japans ambassade i Mauritius til Kyodo News.

'Wakashio', som er ejet af Nagashiki Shipping og på timecharter hos MOL, havde 4000 ton lavsvovlsbunker i tankene, da det ramte et koralrev den 25. juli. Nagashiki bekræftede i midten af august, at det var lykkedes har fjernet stort set alle de 3000 ton bunker, der ikke var løbet ud i havet endnu. 

To mistede livet

Pengekravet fra Mauritius kommer, efter at tusindvis af mennesker i weekenden gik på gaden i øens hovedstad Port Louis for at demonstrere mod regeringens håndtering af oliespildet. Regeringen har blandt andet fået kritik for ikke at forklare, hvorfor myndighederne først ankom til stedet flere dage efter ulykken.

Tirsdag mistede to besætningsmedlemmer desuden livet, efter at deres båd ramte en pram, mens de var involveret i oprydningsarbejdet efter oliespildet.

Det bekræfter en talsmand ved Mauritius fiskeriministerium. Yderligere to personer er stadig savnet efter ulykken.

Oprydningsarbejdet efter oliespildet er stadig i gang.

Læs også: Fokus rettet mod 'Wakashio's bagerste del efter sunkne lastrum

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094