23948sdkhjf

Krydstogtskibe skifter besætning i Gøteborg efter ophold i København

Efter to ugers tid ved krydstogtterminalen i Københavns Nordhavn satte de to krydstogtskibe 'Norwegian Bliss' og 'Norwegian Encore' tirsdag kursen mod Gøteborg. 

Det skriver Sjöfartstidningen

Det var ellers planen, at der skulle gennemføres en udskiftning af de 200 besætningsmedlemmer, der er ombord på hvert af de to skibe. Nu kommer en del af besætningsskiftet i stedet til at foregå i Gøteborg. 

Der er bestilt lods til at tage 'Norwegian Bliss' ind til Skandiahamnen som det første af de to skibe søndag morgen kl. 05.30. Herefter vil 50 besætningsmedlemmer blive transporteret direkte til Landvetter Flyveplads, og senere følger yderligere 50 besætningsmedlemmer fra 'Norwegian Encore'.

Som Søfart tidligere har skrevet, afgik de to krydstogtskibe fra USA den 1. august. Efter at have bunkret ud for Barsebäck lagde de til i København.

De to skibe har en kapacitet på 4000 gæster og 1700 besætningsmedlemmer. Det er uvist, hvor længe de kommer til at blive i Gøteborg, men ifølge Martin Eskelinen, der er cruise operations manager i Gøteborg Havn, er der flere årsager til, at krydstogtrederierne sender deres skibe til Europa. 

- Dels håber branchen på, at krydstogtsæsonen vil kunne begynde tidligere i Europa end i andre dele af verden. Desuden er der mange flere værfter her, hvor fartøjerne kan gennemgå den nødvendige vedligeholdelse, inden de sættes i drift igen. At man kommer til lige netop Gøteborg Havn hænger sammen med, at vi har størrelsen, kapaciteten og viljen til at tage imod dem, siger han ifølge Sjöfartstidningen. 

Læs mere: Galleri: Krydstogtskibe søger mod København for oplægning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188