23948sdkhjf

Fokus rettet mod 'Wakashio's bagerste del efter sunkne lastrum

Efter at forreste del af det grundstødte bulkskib 'Wakashio' har indfundet sig på havets bund, er fokus nu rettet mod den bagerste del af skibet, som stadig står på et koralrev ud for Mauritius. 

Det oplyser Mauritius' National Crisis Committee.

Den bagerste del af det engang 299,5 meter lange skib er nu blevet tappet for diesel, og plastikcontainere med olierester er blevet løftet fra dækket over på offshoreskibet (PSV) 'Stanford Hawk' med helikopter. Desuden bliver træ, paneler og andre kilder til forurening fjernet fra apteringen. 

Det japanske rederi MOL, der havde 'Wakashio' på timecharter, oplyser i dag, at der blev givet tilladelse til at sænke skibets forreste del den 21. august, men at selve sænkningen først fandt sted den 24. august, efter at blandt andet hydraulikolie var blevet taget af skibet. 

Rederiert har nu syv medarbejdere tilstede på Mauritius, og det første udstyr til at rydde op efter de 1000 ton bunker, der har ramt koralrev, kyst og mangrove, er nu ankommet. Mere ankommer i løbet af ugen.

- MOL fortsætter med at samarbejde med relevante myndigheder i Mauritius og Japan for at begrænse følgerne af situationen hurtigst muligt sammen med skibsejerne, skriver MOL. 

Læs mere: 'Wakashio'-kaptajn sat bag tremmer på Mauritius

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081