23948sdkhjf

'Stavangerfjord' havde coronasmittede ombord

Et ægtepar, der er smittet med corona, var fredag med Fjordline-færgen mellem Hirtshals og Langesund

Et par, der fredag den 14. august var ombord på færgen Fjord Lines 'Stavangerfjord' fra Hirtshals til Langesund, er bekræftet smittet med coronavirus.

Det oplyser rederiets koncernchef Rickard Ternblom til det norske medie VG.

Det er uvist, hvilken nationalitet parret har. Parret, der blev testet efter turen, brugte mundbind på færgen, og norske sundhedsmyndigheder mener derfor, at smitterisikoen har været lav, skriver VG.

Den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), har forfattet en sms til alle passagererne, der var med på færgen fredag formiddag klokken 09.00. Færgeturen tog fire timer.

- Samtlige passagerer har fået en sms fra os med information. Den er skrevet af FHI og videresendt af os og indeholder information om situationen, siger Rickard Ternblom til det norske medie Dagbladet.

Ifølge VG står der blandt andet i sms'en, at smitterisikoen var lav, men man beder alligevel alle om at holde øje med egen tilstand og gå i karantæne og kontakte lægen, hvis der opstår symptomer.

Ægteparret valgte at blive testet efter turen, da de fandt ud af, at de kunne have været i kontakt med nogle, som også er smittet, fortæller kommuneoverlægen i Bamble, Steinar Graff, til VG.

Læs også: Fjord Line sender 'Oslofjord' til dansk-norsk rute

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562