23948sdkhjf

Østerby Havn mangler tusindvis af svenske gæster

På Læsø lider Østerby Havn under corona-krisen. For de mange svenske lystbådsgæster må stadig ikke komme til havnen

Der er lige nu mange turister på Læsø, men der er stadig lukket for de svenskere, der normalt har størstedelen af lystbådene i Østerby Havn på Læsø. Det medfører, at havnen og de erhvervsdrivende taber store beløb, skriver TV 2 Nord.

- Normalt på denne tid af året ligger der op mod 180 både i havnen. Nu er der bare 22. Det er jo en tragisk situation, siger havnefogeden i Østerby, Kurt Kiel Nielsen til TV2 Nord.

Ifølge artiklen fra TV 2 Nord plejer 65-70 pct. af lystbådene i Østerby Havn at komme fra Sverige. Men nu kan svenskerne ikke komme til Læsø på grund af coronavirus-pandemien og dansk grænselukning.

Det betyder, at det sommerliv, som øen plejer at have, er forsvundet, oplyser Kurt Kiel Nielsen til TV 2 Nord.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066