23948sdkhjf

Danmark tillader nødvisa for strandede søfolk

Nu kan søfolk, der er strandet i Danmark, få et nødvisa til at lette hjemturen, lyder det fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder

Danmark tillader nu såkaldte nødvisa til strandede søfolk, lyder det fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder i en pressemeddelelse.

Et nødvisa udsteder man under normale omstændigheder til søfolk, der skal afmønstre, men som ikke har et visa i sit pas – for eksempel fordi vedkommende ikke har skulle i land i Schengen. 

Nødvisaet betyder i praksis, at søfolk, der er strandet ombord på skibe på grund af covid-19, og derved ikke har kunnet afmønstre, nu nemmere kan komme hjem.

- Der vil vi via Danmark kunne få udstedt nødvisa – ved præsentation af den rigtige dokumentation – så Danmark rent faktisk kan være med til at hjælpe den pågældende person med at rejse hjem igen, siger Jesper Sebbelin, chefrådgiver i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Søfarende fra Fillippinerne og Rusland

Jesper Sebbelin uddyber og forklarer hvem, der kan få et nødvisa.

- Det er typisk borgere fra eksempelvis Fillippinerne eller Rusland, der har brug for et Schengen-visa. De vil kunne få et nødvisa, hvis ellers deres dokumenter lever op til kravene, siger Jesper Sebbelin.

Han fortæller, at der under normale omstændigheder er en ordning, hvor man kan hjælpe søfolk, der ikke har et visa til Schengen. Men forholdene under corona-krisen har ændret situationen en smule.

- Normalt skal de flyve direkte ud af Schengen fra Danmark, og på grund af rejserestriktionerne er det ikke altid, at rejseplanerne passer fra Danmark. Så kigger man på nabolandende, og der mangler de søfarende så et visa til at kunne rejse til Holland for at flyve ud af Schengen fra Holland. Det er derfor, at myndighederne nu har lyttet til hvad, vi siger, siger Jesper Sebbelin.

Han tilføjer:

- Det her er en utrolig værdifuld hjælp for de søfolk, der er strandet, som er i store vanskeligheder og selvfølgelig også for deres arbejdsgivere.

Læs også: Forbund: Alle Panama-flagede skibe bør tilbageholdes

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094