23948sdkhjf

Klimaaftale sætter turbo på havvind

Med nattens klimaaftale sætter et bredt flertal i Folketinget turbo på udbygningen af havvind i Danmark

Fremtiden tegner lysere for både klimaet og de omtrent 200 danske fartøjer, der beskæftiger sig med havvind, efter at et flertal Folketinget i nat landede en ny klimaaftale. 

Indtil videre er der tale om en principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgift, og de endelige detaljer udestår fortsat. Ikke desto mindre vækker aftalen begejstring hos Danske Rederier, fordi der i principbeslutningen er lagt op til en satsning på havvind.

- Havvind er allerede i dag en stor forretning for mange danske rederier, og beslutningen om at udvide kapaciteten i Danmark gør spillepladen større og giver rederierne mulighed for at vækste. Det giver arbejdspladser i hele Danmark, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.

For at nå klimalovens mål om 70 pct. reduktion i 2030 anslås det, at der skal reduceres 19 mio. ton. Med nattens aftale er de første 3,4 mio. ton fundet på trods af, at regeringens udspil blot lagde op til to mio. ton. Det glæder Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers.

- Vi har fundet 1,4 mio. ton mere, end regeringen lagde op til. Vi har også fået regeringen med på, at der skal gennemføres en skattereform med en CO2-afgift. Der får vi nok brug for lidt Georg Gearløs til at indrette den. Og vi får også brug for Joakim von And til at sikre, at Danmark ikke bliver fattigere, siger Ahlers.

Han henviser dermed til klimaminister Dan Jørgensen (S), der har frygtet, at der vil gå "Georg Gearløs" i CO2-afgiften.

En af de ting, der ligger fast i aftalen, er etableringen af to energiøer – en ved Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen, siger Dan Jørgensen.

Beslutningen vækker ikke mindst begejstring i Rønne Havn. 

- En op til 3 gigawatt havvindmøllepark på Rønne Banke, energi-ø og power-to-x-løsninger vil skabe en masse grønne jobs i hele værdikæden. For de virksomheder, som er professionelt drevet, omstillingsparrate og i stand til at byde ind på de muligheder ,der opstår, vil der være nogle gode muligheder for at vækste, siger Rønne Havns adm. direktør Thomas Bendtsen i en pressemeddelelse.

Det er nu op til regeringen at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret.

Alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige er med i aftalen på energi- og industriområdet. Dermed er også Liberal Alliance med, selv om partiet ikke er en del af den klimalov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget.

FAKTA –  hovedpunkterne i ny klima-aftalen

Et bredt flertal i Folketinget indgik natten til mandag en klimaaftale, som blandt andet opretter to energiøer og gør klar til en skattereform med afgift på CO2.

Klimaaftale for energi og industri 2020 indeholder følgende hovedelementer:

* Grøn skattereform: Som en del af aftalen skal der efter sommerferien kigges på en grøn skattereform, som vil indeholde en CO2-afgift.

* Mere havvind: Danmark påbegynder etableringen af to energiøer inden 2030. De to energiøer er på i alt fem gigawatt. Den ene ved Bornholm på to gigawatt og en i Nordsøen på tre gigawatt.

* Derudover fremrykkes etableringen af havvindmølleparken ved navn "Park 2" på cirka en gigawatt ved Hesselø. De i alt seks gigawatt havvind er mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.

* Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer. Denne teknologi kaldes også "Power-to-X".

* Der afsættes 800 mio. kroner årligt indfaset fra 2024 til "fangst og lagring" af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 mio. ton CO2 per år i 2030.

* Grøn omstilling af industrien: Aftalen indeholder også initiativer, der bidrager til en grøn omstilling af industrien gennem energieffektiviseringer, elektrificeringer og mere biogas. Konkret afsættes der 2,5 mia. kroner i 2020 til 2030 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.

* Samtidig afsættes der 2,9 mia. kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

* Grøn varme til danskerne: Olie og gas skal ud og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Aftalen indeholder derfor en lempelse af afgifterne på "grøn strøm" til opvarmning, samt forhøjede afgifter på "sort varme".

* Der gives støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt støtte til at fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Konkret afsættes 2,3 mia. kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. ton CO2 i 2030.

* Grøn transport: De resterende midler fra puljen til grøn transport fremrykkes til 2020 og 2021. Derudover skal ekstra 50 mio. kroner målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.

* Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport, fremgår det af aftalen.

Kilder: Finansministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11