23948sdkhjf

Scandlines-CEO: Resten af 2020 vil være påvirket af krisen

Efter 13 uger, hvor grænserne kun har været åbne for varetransport og personer med et anerkendelsesværdigt formål til at krydse grænsen, er alle grænser mellem Danmark og Tyskland igen åbne fra den 15. juni – og dermed også den blå grænse, som Scandlines’ færger opererer på.

- Vi har sejlet under hele nedlukningen, men vi har naturligvis haft langt færre passagerer end normalt. Nu glæder vi os til at byde alle vores kunder velkomne ombord igen, siger Scandlines’ CEO Søren Poulsgaard Jensen i en pressemeddelelse.

Selvom han nu har udsigt til at få mere gang i forretningen igen, er han dog ikke i tvivl om, at resten af 2020 vil bære præg af krisestemning på Femern Bælt. 

- Selvom vi har kunnet fastholde en del af vores fragttrafik, kommer nedlukningen til at kunne ses tydeligt på bundlinjen. Vi forventer, at resten af 2020 vil være påvirket af krisen, og vi arbejder målrettet med at afbøde effekten af at holde trafikmaskinen i gang med markant lavere indtægter flere måneder, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines’ forretninger ombord samt Bordershoppen i Puttgarden åbner samtidig med grænseåbningen den 15. juni, mens Bordershoppen i Rostock allerede slog dørene op igen den 2. juni. Det er naturligvis muligt at få noget at spise og drikke ombord på alle færger, hvor to ud af tre spisesteder er åbne.

- Kundernes sikkerhed er det vigtigste for os, og vi følger myndighedernes anvisninger om at sikre god afstand til hinanden. Der er naturligvis også ekstra stort fokus på hygiejne over alt, hvor kunder og medarbejdere færdes, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Ombord på færgerne og i Bordershops hjælper tydelig skiltning kunderne med at holde god afstand til hinanden. Der er håndsprit i alle passagerområder og på toiletterne, hvor der desuden er plakater med instruktioner i korrekt håndvask.

Læs også: Trods trafikfald: Scandlines er stadig en pengemaskine

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109