23948sdkhjf

Ny krydstogtterminal i København udskydes på ubestemt tid

Det oplyser Copenhagen Malmö Port (CMP), selskabet som står for havnedriften i København og Malmø, i en pressemeddelelse. 

Den igangværende udbudsproces for etableringen af en ny krydstogtsterminal i Københavns Nordhavn bliver udskudt på ubestemt tid. 

Forklaringen er coronakrisens negative effekter på det globale krydstogtmarked, som gør det svært at forudse, hvornår markedet normaliseres igen. Det skriver Copenhagen Malmö Port (CMP), selskabet som står for havnedriften i København og Malmø, i en pressemeddelelse.

10.000 kvm terminalbygning

Totalentreprisen på ”Krydstogtterminal 4” omfattede ifølge det nu udskudte udbud anlæggelse af ca. 10.000 kvm terminalbygningen i to plan med faciliteter til bagagehåndtering og -opstilling, venteområde for passager, kontorer, politiet og opholdsrum til medarbejdere og besætninger samt ca. 25.000 kvm vej og forpladser, ca. 6.500 kvm kajgade, ca. 5.500 kvm parkeringsplads, kajaptering, ISPS-hegn, vejbelysning, afvanding samt forsyninger for terminalbygningen. 

CMP påbegyndte i slutningen af sidste år udbudsprocessen, da der var udsigt til en sund vækst på det københavnske krydstogtmarked. Planen var, at den nye terminal skulle stå færdig i 2022. 

– Det er naturligvis utroligt beklageligt, også over for de involverede parter i udbudsprocessen, at investeringen i en ny krydstogtterminal udskydes, udtaler Barbara Scheel Agersnap, CEO for Copenhagen Malmö Port, i pressemeddelelsen. 

– Indtil for nogle måneder siden så vi ind i et sundt 2020 med et rekordstort antal krydstogtanløb og med knap en million gæster til København. Men med coronakrisens indtog er der sat en pludselig prop i den globale vækst – også i København, hvor prognoserne peger på, at krydstogtsæsonen 2020 aflyses helt, efterfulgt af en vis usikkerhed det næste års tid, fortsætter hun. 

Når der igen tegner sig et klart billede af krydstogtindustriens udvikling, vil CMP tage stilling til, hvornår processen for en ny krydstogtterminal skal igangsættes på ny.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078