23948sdkhjf

Swire Blue Ocean klar til nye endnu større havmøller

Semco Maritime færdiggjorde historisk installation af kranbom på installationsfartøjet ’Pacific Osprey’. Jobbet involverede det tungeste løft nogensinde på havnen i Esbjerg

Swire Blue Ocean kontaktede Semco Maritime vedrørende installation af en 422 tons tung kranbom på vindmølle-installationsskibet ’Pacific Osprey’, der skal have udvidet kapaciteten for at kunne håndtere næste generation af vindmøllegeneratorer. 

Semco Maritime leverede til tiden efter at have udført det tungeste løft nogensinde på Esbjerg Havn. Det skriver Semco Maritime i en pressemeddelelse.

- Det har været et spændende projekt, gennemført i et fantastisk samarbejde med Swire Blue Ocean og en række underleverandører med skarpt fokus på sikkerhed og grundig planlægning, fortæller Senior Project Manager, Semco Maritimes Rig Projects division, Søren Hede-Jensen, og uddyber:

- Den 115-meter lange kranbom blev lagt på kajen så vi kunne udføre de elektriske installationer og tests forud for et komplekst tvilling-løft med to tunge landkraner og montering af kranen på ’Pacific Osprey’ til de sidste belastningstests.

Ifølge Head of Marine Operations, Swire Blue Ocean, Kim Tribler var det en vellykket operation: 

- Vi er meget tilfredse med en vellykket og sikkert gennemført opgradering af ’Pacific Osprey’, der nu er i stand til at installere den næste generation af vindmøllegeneratorer for Swire Blue Oceans kunder. Alle i teamet har været fokuserede på sikkerhed og samarbejde i forbindelse med den komplicerede og tunge løfteopgave, der forløb særdeles godt, fastslår han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078