23948sdkhjf

Her er prisen for at fjerne spøgelsesskib fra irsk kyst

Det ser ud til, at Irland kommer til at hænge på en anseelig regning for at få fjernet vraget af det 1976-byggede fragtskib 'Alta'. 

Skibet skyllede på land på den irske vestkyst i februar i år, efter at det havde drevet ubemandet rundt i Atlanterhavet siden 2018. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der ejer skibet, men det står klart, at vraget næppe kan blive bjærget for mindre end 10 mio. euro.

Det skriver Tradewinds med henvisning til irske medier. 

Prisen for at slippe af med vraget overstiger langt værdien ved salg til skrot, og der er ikke længere nogen kommerciel værdi i fartøjet. Spørgsmålet er nu, om Irland betaler prisen eller overlader 'Alta' til elementerne.

Som Søfart tidligere har skrevet, ligger det 77 meter lange 'Alta' på den irske kyst i Cork. I nærheden ligger både en populær badestrand og fiskerihavnen Ballycotton, men der er ingen tegn på forurening. Den seneste flagstat var Tanzania. 

Der er angiveligt en smule diesel ombord foruden nogle forseglede beholdere med olie. 

Læs mere: Engelsk patrulje finder spøgelsesskib i Atlanterhavet

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11