23948sdkhjf

To Thornico-skibe begæret konkurs inden salg

Anpartselskaberne bag de to heavylift- og multi purpose-skibe 'Thorco Isabella' og Thorco Isadora' er blevet begæret konkurs. Det skriver Finans med henvisning til, at det skibsejende selskab i i koncernen TS Chartering sidste år gik konkurs og efterlod en gæld på 160 mio. kroner. 

Ifølge Thorcos adm. direktør Thomas Mikkelsen er der dog ikke noget ekstraordinært over de to aktuelle konkurser, som er begæret af de to ApS'ers långiver, Hamburg Commercial Bank, i forbindelse med et kommende salg af skibene. 

- Det er en procedureforskrift og har ikke en pindfis at gøre med corona eller med markedet, siger Thomas Mikkelsen til Finans.

I en sms til Finans oplyser Christian Stadil, at ingen kreditorer kommer til at miste penge som følge af konkurserne i Thorco Isabella ApS eller Thorco Isadora ApS. De to skibe havde i 2018-regnskaberne en bogført værdi af 32 mio. dollar.

Thornico købte de to skibe a Maersk-Rickmers i 2014. De er bygget i 2011, har en kapacitet på ca. 19.500 t.dv. og bærer Marshall Øernes flag.

Læs mere: Stadil-konkurs efterlader gæld på 160 millioner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222