23948sdkhjf

700 millioner sikrer Fjord Lines videre drift i 2020

90 pct. af Fjord Lines indtægter forsvandt, da landegrænserne lukkede. Men statens udgiftsstøtteordning, nye finansieringsplatforme og kraftige omkostningstiltag sikrer, at selskabet kan videreføre sine ambitioner for de kommende år.

Det meddeler Fjord Line i en pressemeddelelse.

- 2019 var et rekordår for os både i omsætning og resultat. At vi allerede nu har sikret driften gennem denne krise viser at ejere, banker, långivere og andre leverandører samt samarbejdspartnere har stor tro på vores forretningsmodel og vores ambitiøse mål for fremtiden, siger adm. direktør Rickard Ternblom i meddelelsen.

Effekten af statens kontantstøtte, ejerkapital, afdragsudsættelser og renteakkumulering er beregnet til over 700 mio. kroner i positiv kontantstrøm for 2020.

- Vi er en sæsonvirksomhed, som tjener vores penge i sommerhalvåret. I år vil trafikken mellem Norge, Danmark og Sverige være meget begrænset, selv om vi håber at landegrænserne åbner, og at vi får noget rejseaktivitet, når vi kommer ind i juni. Uanset vil vi komme igennem 2020 og være klar til et mere normalt år i 2021. Vi er nu på tryggere grund.

En krævende proces

- Der er mange elementer, som hænger sammen, når man går ind i en sådan refinansiering proces. Ingenting er på plads før alt er på plads og det har været en god, traditionel norsk arbejdsånd, som har bragte os helt i mål. Vi er en af de første store rejselivsvirksomheder i Norge, som har fuldført en sådan proces. Det er vi lidt stolte af. Det viser, at tilliden til ejerne og selskabet er god, og det lover godt for vores videre planer, siger Rickard Ternblom, der samtidig roser myndighederne.

- Politikerne og de statslige myndigheder, har været tilgængelige og lyttende til vores indspil. Udgiftsstøtteordningen har været og er vigtig for os. Vi repræsenterer en branche, som bidrager til at øge Norges handel med udlandet, og er dermed en vigtig del af norsk transportstruktur. Det tror jeg mange i endnu større grad har fået øjnene op for nu. Vi er tilfredse med myndighedernes vilje og evne til at handle.

- Vi har mere end halveret udgifterne. De ansatte har gjort og gør en fantastisk indsats, og bestyrelsen og ledelsen har i tillæg bidraget med frivillig lønnedgang. Alle vores leverandører har også været forstående og konstruktive. Denne krise er ikke over, og effekterne vil vare længe, men vi har nu fået den arbejdsro vi behøver for at se fremover, siger Rickard Ternblom.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.16