23948sdkhjf

Lauritzen Fonden i trecifret million-underskud

I Lauritzen Fonden plejer indtægter fra gyngerne at kunne dække tabet på karrusellerne, men sådan gik det ikke i 2019, viser den nyligt offentliggjorte årsrapport.

Fonden, der ejer 42 pct. af DFDS, 100 pct. af tørlast- og gastankrederiet J. Lauritzen samt 100 pct. af LF Investment kom ud af 2019 med et samlet tab på 312 mio. kroner. 

Samlet set steg gruppens omsætning imidlertid til 20,02 mia. kroner fra 19,36 mia. kroner i 2018, og driftsresultatet før af- og nedskrivninger (ebitda) steg da også til 3,83 mia. kroner fra 2,96 mia. kroner. Posten til af- og nedskrivninger var dog væsentligt tungere i 2019 (3,12 mia. kroner), end den var i 2018 (1,33 mia. kroner). 

Imens DFDS skæppede godt kassen hos Lauritzen Fonden, har det store 2019-underskud i J. Lauritzen været med til at tynge fondens årsregnskab. I årsrapporten konstaterer Lauritzen Fonden, at rederiets overordnede resultat "var under forventningerne". 

De store nedskrivninger i 2019 kan føres tilbage til både J. Lauritzen og beboelsesriggen 'Dan Swift', som LF Invest ejer igennem det 100 pct. ejede datterselskab Axis Offshore Singapore Pte. 

LF Invest alene gav et underskud på 146,3 mio. kroner i 2019 mod et underskud på 24,6 mio. kroner i 2018. 

I løbet af 2019 modtog Lauritzen Fonden dividende fra DFDS for i alt 97,5 mio. kroner.

 

Foruden ejerskab og drift af en række virksomheder har Lauritzen Fonden til formål at støtte maritime, kulturelle og sociale initiativer. I 2019 blev der uddelt legater for 46,3 mio. kroner, hvilket er en stigning fra 42,8 mio. kroner i 2018.

Foruden efterkommere af fondens stifter Ditlev Laurtizen og ansatte i koncernen er børn og unge i familier med lav indkomst den primære målgruppe for fondens legater. I 2019 gik 61 pct. af midlerne til sociale projekter, og 22 pct. gik til kultur, hvor blandt andet M/S Museet for Søfart modtog 1,4 mio. kroner. 11 pct. gik til søfarende og maritime interesser, imens medlemmer af Lauritzen-familien og ansatte i Lauritzen-gruppen hver modtog tre pct. af midlerne. 

Det fremgår af årsrapporten, at Lauritzen Fondens CEO Tommy Thomsen fik i alt 7,5 mio. kroner for sin indsats, imens bestyrelsesformand Jens Ditlev Lauritzen får et årligt honorar på 900.000 kroner. 

Læs også: Ejer må skyde 138 millioner i J. Lauritzen efter 2019-tab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093