23948sdkhjf

Viking får græsk søværns-ordre

Viking Norsafe Life-Saving Equipment skal bygge RIB-både til det græske søværn

Viking Life-Saving Equipment har vundet ordren på 11 RIB-både til det græske søværn. 

Det er Vikings græske datterselskab Viking Norsafe Life-Saving Equipment Hellas S.A., der skal producere og levere de 11 hurtigsejlende fartøjer til det græske søværn. Det skriver Viking Life-Saving Equipment i en pressemeddelelse.

RIB-bådene af METIS-typen bliver udviklet til at kunne yde støtte ved SAR-opgaver og skal leveres løbende hen over sommeren i år. De nye fartøjer skal afløse de nuværende RIB-både ombord på en række af det græske søværns enheder, herunder på Meko-fregat-klassen.

Den aktuelle kontrakt følger i kølvandet på en succesfuld kommisionering af et par Viking Norsafe METIS 600-RIB-både ombord på et fast missile launch-fartøj i det græske søværns Roussen-klasse. METIS-RIB-bådene har en marchfart på 30 knob med fuld load og de leveres i seks eller syv meters versioner.

Viking Life-Saving Equipment købte norske Norsafe i 2018. Dermed supplerede den Esbjerg-baserede virksomhed sine redningsflåder og andet rednings- og sikkerhedsudstyr til maritimt brug med frit-falds livbåde, fast rescue-både og altså også militære RIB-både.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079