23948sdkhjf

Specialværktøj i stor skala er i havn

Den store flydekran, der skal placere fundamentet til den kommende Storstrømsbro, er netop landet i Vordingborg Havn

Det var lidt af en milepæl for Storstrømsprojektet, da fragtskibet Hollum forleden lagde til kaj i Vordingborg. Med om bord var nemlig den kæmpemæssige flydekran fra Italien, der skal bruges til at placere færdigstøbte fundamenter til den kommende Storstrømsbro.

Den enorme flydekran fra leverandøren Fagioli blev transporteret som et samlesæt, der tog fem dage at losse, og vil de kommende uger blive sat sammen og derefter testet, så den er klar til at løfte de store fundamenter til bropillerne på plads i Storstrømmen. Kranen er blevet brugt på andre store byggeprojekter rundt omkring i verden, men er til Storstrømsprojektet blevet særligt tilpasset til opgaven. 

- Det er en utrolig stærk kran, som kommer til at løfte op mod 2.500 tons tunge fundamenter, så der er i høj grad tale om specialværktøj i stor skala. Det er en vigtig milepæl for Storstrømsprojektet, og vi glæder os til at se den i aktion ude på vandet, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.

Kranen skal monteres på to store flydepramme, som kommer fra Norge, og vil i samlet udgave være 60 meter på hver led og 28 meter høj. Når fundamenterne er støbt i fabrikshallerne på Masnedø, bliver de bugseret ud under kranen, som derfra sænker dem på plads på havbunden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078