23948sdkhjf

Krise i CMA CGM kan give nyt opkøb til DSV

Det franske containerrederi CMA CGM kan blive tvunget til at frasælge logistikselskabet Ceva. DSV er oplagt køber, siger analytikere til Finans.

Efter at verdens fjerde-største containerrederi, franske CMA CGM, sidste år købte logistikselskabet Ceva for næsen af DSV, kan det ombejlede logistikselskab måske alligevel ende på danske hænder. 

Det skriver Finans på baggrund af vurderinger fra flere analytikere. 

Baggrunden er, at CMA CGM har store problemer med sin gæld. Sidste års driftsresultat på 1,13 mia. dollar blev spist op af rentebetalinger på 1,39 mia. dollar. I lyset af den verserende coronakrise kan rederiet blive tvunget til at sælge ud af sine aktiver for at håndtere sin gæld. Her er Ceva en mulighed – enten helt eller delvist. 

Hvis det ender med, at hele logistikselskabet bliver solgt fra, er DSV en oplagt køber.

- Det er en mulighed, specielt nu hvor DSV har suspenderet sit aktietilbagekøbsprogram, siger analytiker William Fitzgerald fra Berenberg til Finans, imens flere andre analytikere ser lige sådan på sagen. 

CMA CGM luftede allerede i efteråret 2019 muligheden for at sælge en andel i Ceva over for mediet The Loadstar

Læs også: DSV trækker 2020-forventninger tilbage

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172