23948sdkhjf

Nu kan grænsependlere atter komme med Rømø-Sild

Igennem flere uger har overfarten mellem Havnby på Rømø og List på Sild været forbeholdt speditører og vognmænd, der udgør den primære forsyningskæde til den tyske ø. Nu bliver der dog slækket en anelse på de restriktioner, der fulgte med både de tyske og danske myndigheders forsøg på at inddæmme coronavirus. 

- Med øjeblikkelig virkning må pendlere fra fastlandet atter benytte færgen. Grænsepolitiet tillader også, at tyske pendlere, der har en gyldig ansættelsesaftale med en arbejdsgiver på Sild, kan passere landegrænsen med færgen, skriver overfartsleder Birte Dettmers ifølge Jyske Vestkysten i en pressemeddelelse.

Rederiet FRS indsatte ny tonnage på ruten i efteråret i form af den LNG-drevne 'Romoexpress', som tidligere har været anvendt som fjordfærge i Norge. Dermed blev kapaciteten mere end fordoblet, eftersom 'Romoexpress' med en kapacitet på 127 personbiler og 399 passagerer er væsentligt større end 'Syltexpress' med plads til 80 biler og 599 passagerer. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er baggrunden for kapacitetsudvidelsen til dels, at Hindenburg-dæmningen, hvorpå autotog udgør hovedfærdselsåren mellem det tyske fastland og Sylt, er under renovering fra november i år. Det betyder, at togforbindelse ikke kører i hverdage, hvilket efterlader færgeruten ud fra den danske Vadehavs-ø som den eneste livline.

Med to færger var FRS klar til at tage 32 daglige afgange mellem Rømø og Sild, hvor påsken normalt er at regne som højsæson. I den nuværende sejlplan er der otte daglige afgange. 

Læs mere: Rømø-rute har i dag genindført to-færge-drift

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14