23948sdkhjf

MAN Energy Solutions styrker finsk tilstedeværelse

Der er dualfuel firetaktere fra MAN Energy Solutions på vej til to store nybygningsprojekter med ro/pax-færger i Finland

MAN Energy Solutions skal levere motorer til en stor hurtigsejlende konventionel ro/pax-færge som det estiske færgerederi Tallink har under bygning hos Rauma Marine Constructions i Finland. Dermed vender MAN Energy Solutions tilbage på det finske marinemarked for motorer, som ellers er domineret af konkurrenten Wärtsilä.

– Finland er et meget innovativt marked, så det er en stor glæde at lande den her ordre. Nybygningsordren er Rauma Marine Constructions’ anden igangværende færge-nybygningsprojekt, hvor de anvender vores 51/60 DF-motorer. Denne motortype præsterede godt på testbænken, hvor dens karakteristika, bl.a. med opstart på ren gas, var afgørende for, at Tallink endte med at vælge os som leverandør, udtaler Lex Nijsen, Head of Four-Stroke Marine Sales hos MAN Energy Solutions.

Leverancen til Tallinks nybygningen, der er en ”næsten-søster” til ’Megastar’ fra 2017 med dualfuel-maskineri fra Wärtsilä, består af fem MAN 51/60DF (duealfuel) firetakts mediumspeed-motorer. De skal konfigureres i gensets i en LNG/dieselelektrisk-baseret drivlinje.

Den 212 meter lange og 2.800 passagers store nybygning får navnet ’Mystar’, og skal leveres til Tallinks Helsinki – Tallinn-rute i 2022.

Overtog fra FSG

Den anden aktuelle nybygningsordre hos Rauma Marine Constructions, hvor MAN Energy Solutions står for leverance af maskineriet, er to ro/pax-færger til australske TT-Line. Kontraheringen af disse to 210 meter lange og 1.800 passagerers store færger fandt oprindeligt sted tilbage i maj 2018 hos FSG-værftet i Flensborg.

Det kriseramte værft bakkede imidlertid ud af ordren efter forhandling med TT-Line tilbage i februar i år, hvorved Rauma Marine Constructions overtog projektet. De nye leveringsterminer er henholdsvis 2022 og 2023.

- Dette er den anden ordre, vi har indgået med 51/60DF’eren inden for en kort periode i regionen efter TT-Line indgik kontrakt med Rauma Marine Constructions. Med denne nye ordre bringer vi virkelig vores 51/60DF’er i spil i markedet på et tidspunkt, hvor der er mange spændende projekter i gang på det finske marked. Der får os til at se med stor forventning på fremtiden, slutter Lex Nijsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094