23948sdkhjf

Margrethe Vestager skuffer færgerederier

Scandlines og Stena får ikke medhold i klagen om, at dansk støtte til fast forbindelse er i modstrid med EU-reglerne
Modellen for offentlig finansiering af kyst til kystforbindelsen over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, meddeler EU-kommissær Margrethe Vestager.

Det er konklusionen på den fornyede statsstøtteundersøgelse, som blev beordret i i en EU-domstolsafgørelse i december 2018 i sagen, som Scandlines og Stena Line anlagde i forsøget på at få annulleret godkendelsen fra 2015.

”Efter en tilbundsgående undersøgelse har vi konkluderet, at de danske foranstaltninger til støtte for dette projekt af fælleseuropæisk interesse er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, da projektets positive virkninger klart opvejer for potentielle konkurrencefordrejninger," skriver ledende næstformand med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager.

Den danske investeringsstøtte – statsgarantien – er vurderet ud fra meddelelsen om vigtigt projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI).

Hun fremhæver, at den faste forbindelse over Femern Bælt vil bidrage til den grænseoverskridende integration af de to regioner, som den vil forbinde. Den vil være et vigtigt element i skabelsen af den vigtigste Nord-Syd-forbindelse mellem Centraleuropa og de nordiske lande og vil gavne den europæiske økonomi.

Finansieringen af de danske landanlæg er allerede tidligere blevet erklæret i overensstemmelse med statsstøttereglerne og var derfor ikke genstand for denne undersøgelse, tilføjer EU-kommissionen.

Den tyske finansiering af de tyske landanlæg indgik disse heller ikke i undersøgelsen.

Tunnelelementerne kan først sænkes på havbunden, når forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har afgjort sagen, som Scandlines anlagde den 8. maj 2019 vedrørende den tyske myndighedsgodkendelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09