23948sdkhjf

Corona-ramt krydstogtskib afvist af egen flagstat

Når lokummet brænder, burde der være hjælp at hente hos sin flagstat.

Det var i hvert fald rationalet, da Fred. Olsen Cruise Lines' krydstogtskib 'Braemar' i sidste uge opgav at anløbe Barbados, hvor et togt ellers skulle have taget sin afslutning. Ombord på skibet var blandt andet fem personer, der netop var blevet testet positive for corona – fire besætningsmedlemmer og en passager. 

Forventningen om at kunne anløbe skibets flagstat Bahamas for at sende alle passagerer hjem derfra, blev dog mødt af en afvisning fredag den 13. marts. 

Dagen derpå stod det klart, at 'Braemar' kunne kaste anker 25 sømil fra Freeport, hvor skibet ville få forsyninger i form af brændstof, fødevarer og medicin foruden en læge og en sygeplejerske til at bistå skibets eget sundhedspersonale. 

Imens 20 personer blev sat i isolation ombord, heriblandt skibets læge, fortsatte de diplomatiske diskussioner weekenden over med assistance fra myndighederne i England, hvor Fred. Olsen Cruise Lines har hovedkontor. Det samme gjorde forlystelserne ombord, hvor skibets live-band optrådte i den caribiske solnedgang, og alle gæster har fået all inclusive, fremgår det af en opdatering på rederiets hjemmeside.

Den foreløbige ende på togtet bliver dog, at 'Braemar' nu er på vej til Cuba. Her er der opnået en aftale om, at alle gæster kan komme videre til Storbritannien. Ifølge den seneste opdatering fra i går er en passager og 21 besætningsmedlemmer nu i isolation ombord på skibet, da de har udvist influenza-lignende symptomer. 

196 meter lange 'Braemar' har plads til 924 passagerer og 371 besætningsmedlemmer. 

Læs også: Aarhus: Al krydstogt i to måneder er aflyst

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109