23948sdkhjf

100 norske ansatte sendes hjem hos Fjord Line

Fjord Line iværksætter tiltag for at takle COVID-19-situationen – 100 norske ansatte er foreløbigt sendt hjem og trafikken ud fra Hirtshals er omlagt

Fjord Line og rejsebranchen befinder sig i en meget alvorlig situation. Som en del af flere omfattende tiltag for at sikre fremtidig drift, ser selskabet sig blandt andet nødt til at hjemsende i underkanten af 100 norske ansatte.

Det skriver Fjord Line i en pressemeddelelse.

Myndighedernes helt nødvendige tiltag for at begrænse spredningen af Coronavirus gør, at Fjord Line er i en meget alvorlig situation. Fjord Line valgte at lukke flere af sine linjer før weekenden, og de norske myndigheder har for nylig valgt at lukke grænserne.

Dette betyder at færgerederiet ikke kan tilbyde rejser til kunderne som normalt.
Størstedelen af selskabets indtægtsgrundlag er forsvundet på meget kort tid. På baggrund af situationen ser Fjord Line sig nødsaget til at gennemføre flere midlertidige tiltag.

Dette indebærer blandt andet at hjemsende i underkanten af 100 norske ansatte. Også ansatte på land og om bord i Danmark og Sverige vil berøres, dog knyttet til de respektive myndigheders ordninger.

– Vi gennemfører disse tiltag for at sikre vores ansattes arbejdspladser når denne ekstraordinære situation er over. Dette indebærer at vi må reducere kapaciteten midlertidigt i flere led, hvor permitteringerne desværre bliver en del af dette, sier Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line.

Myndighederne giver en undtagelse i reglerne for indrejse og godstrafik. For bedst muligt at kunne tage vare på vores kunder og opretholde den nødvendig infrastruktur, vil ruten mellem Kristiansand og Hirtshals være i drift, samt enkelte afgange til og fra Stavanger.

Passagerer vil også kunne benytte linjen, men dette gælder kun de, som er på vej hjem til deres bolig eller har andre anerkendelsesværdige formål med deres rejse.

– Vi håber at kunne genoptage normal drift så hurtigt som mulig, men vi er klar over, at det er smittebegrænsningen som er det vigtigste, siger Rickard Ternblom.
Fjord Line vil fortsætte med at følge situationen tæt og kontinuerligt gennemføre nødvendige tiltag.

– Dette er en meget alvorlig situation for os, men også for branchen som helhed. Vi håber at myndighederne vil bidrage udover det de allerede har gjort. Tiltagspakkerne er en god start, men for at branchen skal komme tilbage på et konkurrencedygtigt niveau, er det behov for endnu mere, siger Rickard Ternblom.

Fjord Line har etableret en ekstraordinær trafikforbindelse med to daglige afgange mellem Hirtshals og Kristiansand. Den rute bliver i sommerperioden normalt betjent af en hurtigfærge, men vil nu blive besejlet med en af de to cruise-færger, der normalt sejler på ruterne til Vestlandet og Langesund.

Det norsk/danske rederi oplyser, at passagerer, som er booket ind på en af de linjer, hvor sejladsen nu er indstillet som følge af COVID-19-virusset, vil få tilbud om at rejse på den nye midlertidige linje i stedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094