Molslinjen forhandler med organisationer efter yderligere reduktion på Kattegat
Af Søren L. Hviid
- Vi er lige nu i en proces med de berørte medarbejderes fagorganisationer. Det, der er helt centralt for os i den proces, det er at vi kan genetablere den oprindelige operation på Kattegat, når vi kommer ud på den anden af den her krise, siger Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen til Søfart.
Tidligere i dag meddelte Molslinjen, at rederiet fra i morgen tidlig drosler yderligere ned mellem Aarhus og Sjællands Odde fra to til kun én hurtigfærge. Derfor berøres et stort antal af Molslinjens medarbejdere, særligt søfolk og cateringmedarbejdere, der normalt udgør besætningsholdene på de op til fire hurtigfærger, ruten i spidsbelastningsperioder besejles med.
Jesper Maack ønsker med den igangværende proces således ikke at kommentere yderligere på konsekvenserne for de berørte medarbejdere, da han understreger, at det jo netop er det, processen med fagorganisationerne skal ende ud med at afgøre.
Hjælpepakke
Regeringen og arbejdsmarkedet gik forleden ud med en hjælpepakke, der skal afbøde erhvervslivet nogle af konsekvenserne, de markante restriktioner, som skal hindre en for hurtig spredning af COVID-19-visusset, forårsager særligt for rejse og turistindustrien.
Tidligere i dag gik omkring 600 af DFDS-medarbejdere fra København – Oslo-ruten således hjem med delvis lønkompensation efter, at den primært minicruise-orienterede færgerute i dag blev midlertidig indstillet. En mulighed Molslinjen kan benytte sig af frem til 9. juni, hvor ordningen udløber.
Jesper Maack forklarer, at selv om ruten nu kun betjenes af én færge, så vil der fortsat være rigelige plads om bord til, at der kan opretholdes ekstra afstand mellem passagererne.
- Vi har i noget tid nu praktiseret, at vores teamledere står klar til at fordele passagerne rundt om på færgen, når de kommer op i salonen. Og med så få passagerer vi nu er nede på, så bliver det ikke noget problem at fortsætte med den praksis selv om vi nu nedjusterer kapacitet igen. Endelig har man jo også mulighed for at blive i bilen under overfarten, hvis man af den ene eller anden grund føler sig utryg ved at rejse med færge i den nuværende situation, forklarer Jesper Maack.
Transit gennem Sverige
På spørgsmålet om den aktuelle status på rederiets samfundsbegrundede sejlads på Bornholm, ikke mindst om den kritiske korridor gennem tredjelandet Sverige mellem Ystad og København, svarer han:
- Transportministeren kategoriserer i den her sammenhæng Rønne – Ystad som en transitkorridor. Men det er da klart, at det er de svenske myndigheder, der har det sidste ord i den sag om det fortsat skal være muligt for danskere at passere mellem Øresundsbroen og Ystad.
- Bliver den mulighed stoppet, så er vi klar til straks at indlede ekstra sejlads mellem Rønne og Køge, så Bornholmerne vil ikke på noget tidspunkt blive afskåret fra resten af landet, forklarer Jesper Maack.
Ifølge Jesper Maack opretholdes også alle Molslinjens øvrige ruter, der i lighed med Rønne-Ystad og Rønne-Køge, er samfundsbegrundede og på offentlige kontrakter.
- Her har vi også oplevet et markant fald i passagerne, men da vi jo har kontraktlige forpligtelser ift. fartplaner, så forsættes driften indtil videre som hidtil. På Fanø-ruten har vi lige nu en ene af dobbelt-ender-færgerne til planlagt dokning.
- Derfor havde vi indsat ’Sønderho’. Men vi tog den hurtigt ud igen, da den er så lille, at vi ikke kan sikre en forsvarlig afstand mellem passagerne i den nuværende situation. Men omvendt er der stort set ikke nogen, der pendler mellem Fanø og Esbjerg mere, så vi har rigelig kapacitet med kun en dobbelt-ender-færge, slutter Jesper Maack.
