23948sdkhjf

Mærsk-medarbejdere arbejder hjemme og skal undgå at rejse

Mærsk meddeler, at både havneterminaler og containerskibe er i fuld drift. Men de fleste medarbejdere arbejder hjemmefra og rejseaktiviteterne er skåret ned til et minimum
Verdens største containerrederi formår at holde driften i gang på trods af Corona-krisen.

"Vores terminaler og skibe er fuldt funktionsdygtige, og vi fortsætter arbejdet med at opretholde vores kunders globale forsyningslinjer, lyder det i en officiel meddelelse fra Mærsk.

De fleste danske medarbejdere er således sendt hjem til hjemmearbejdspladsen.

I meddelelsen fra rederiet lyder det:

"Vi følger retningslinjerne fra de danske myndigheder. Det betyder blandt andet, at flest mulige medarbejdere i Danmark arbejder hjemmefra, og hver leder har ansvaret for at vurdere behov og planlægge beredskabet for de enkelte områder. Målet er at holde forretningen kørende i videst muligt omfang under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger. Vi benytter således virtuelle møder i det omfang, det er muligt og holder afstand til andre personer. Retningslinjerne efterleves af Mærsk-ansatte på alle niveauer af organisationen"

Mærsk understreger, at man følger myndighedernes rejsevejledning og tager i det hele taget løbende særlige forholdsregler afhængig af situation og sted. Forholdsreglerne tages løbende op til revurdering.

"Vi arbejder med beredskabsplaner for vores faciliteter på tværs af organisationen, som vi er klar til at aktivere såfremt det bliver nødvendigt. Et væsentligt element heri er at sikre, at vores medarbejdere kan arbejde hjemmefra i situationer, hvor vi helt eller delvist må lukke kontorfaciliteter. Yderligere tilskynder vi alle til at undgå rejseaktiviteter med mindre de er absolut forretningskritiske. Om en rejse er forretningskritisk vurderes af topledelsen, der vil veje forretningsmæssige konsekvenser op mod potentielle risici i hver enkelt sag."

"Vi tager specifikke forholdsregler på tværs af kontorer og skibe, terminaler med videre i vores globale organisation. Forholdsreglerne følger WHO’s anbefalinger på området og eskaleres alt efter den konkrete situation."






Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.548