23948sdkhjf

Trumps rejseforbud sender oliepriser i bund

Det kunne mærkes på aktiemarkederne i Asien, at Trump annoncerede et rejseforbud fra Europa til USA

Aktiemarkeder og oliepriser er igen natten til torsdag dansk tid sendt i frit fald, efter at USA's præsident, Donald Trump, har meddelt et rejseforbud fra Europa til USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mens spredningen af coronavirus lader til at fortsætte ufortrødent, meddelte præsidenten en række tiltag for at inddæmme spredningen - blandt andet et rejseforbud fra Europa til USA i 30 dage med virkning fra midnat fredag amerikansk tid.

Trumps melding kom, efter at Verdenssundhedsorganisation (WHO) kaldte virusudbruddet for en pandemi. Organisationen langede ud efter flere landes "alarmerende mangel på handling".

De asiatiske aktiemarkeder åbnede derfor torsdag blodrøde, men kurserne fik yderlige et tryk ned efter Trumps tale, og også de danske aktier er åbnet med fald på seks pct..

Oliepriserne fik også et ordentligt slag og faldt med omkring seks pct. ovenpå meldingen. Nordsøolien falder således til 33,73 amerikanske dollar per tønde.

Læs også: Jacob Meldgaard om 2020-udsigterne: "Det er fantastisk"

Det sker i et allerede presset marked, hvor Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ventes at udløse en priskrig på olie.

Det er endnu usikkert, hvor stor betydning Trumps melding får for danske virksomheder. De følger alle nøje med, fortæller USA-chef for interesseorganisation Dansk Industri Louis Funder.

- USA er Danmarks største eksportmarked – det blev det jo i 2019 – og det er et hjemmemarked for rigtig mange danske virksomheder. Vi skaber 123.000 job herovre. Alle krusninger i vandet vil forstyrre det billede, og det vil det her også, fordi det vil plante en usikkerhed, siger han.

- Men selv i et meget ustabilt 2019 med rigtig mange handelsændringer, så er danske virksomheder alligevel lykkedes herovre. Det tror jeg sådan set også på nu. Men tiltagene kommer til at få en betydning.

Trump skabte kortvarigt røre, da han sagde, at "den enorme mængde handel og fragt" fra Europa også ville blive ramt. Det måtte amerikanske embedsmænd siden korrigere, da tiltagene kun gælder mennesker – ikke varer.

Hos Louis Funder fra DI er der enorm lettelse over den ændring. Men de skiftende meldinger giver en generel "usikkerhed", som kan dæmpe investeringslysten, fortæller han.

Læs også: USA sætter stopper for alle rejser fra Europa i 30 dage

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094