23948sdkhjf

Hempels omsætning nær rekord: Vil doble vækst på fem år

Den store skibsmalingproducent Hempel har efter tre års dalende omsætning atter vind i sejlene.

I det nyeste regnskab for 2019 er omsætningen steget 1,4 mia. kr. til 11,5 mia. kr., men det er slet ikke nok – salget skal fordobles i løbet af de næste fem år. 

- Vi er dedikerede til at levere på vores vækststrategi og vil dermed fordoble Hempel. Vi afsluttede den første del af rejsen sidste år, og vi vil nå vores ambitiøse mål gennem organisk vækst, ved hjælpe vores kunder med at nå deres mål og via opkøb, siger adm. direktør Lars Petersson i forbindelse med regnskabet.

Væksten skal primært komme fra opkøb, men den organiske vækst skal følge med, siger Lars Petersson til Dagbladet Børsen.

- Vi er ikke aggressive, men vi er ambitiøse, siger den svenske topchef, der har siddet på posten i otte måneder, til mediet.

Hempels omsætning har ikke set lignende niveau siden rekordåret 2015, da omsætningen nåede op på 11,7 mia. kr.

Væksten i 2019 skal især tilskrives opkøbet af tyske J.W. Ostendorf, skriver Hempel i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Hempel A/S
Mio. euro 2019 2018
Nettoomsætning 1.534 1.346
Resultat af primær drift (ebitda) 157 145*
Årets resultat 50 48
Egenkapital 443 408
Antal ansatte 6.219 5.882

Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.

*Ekskl. særlige poster.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078