23948sdkhjf

VIDEO: Ny Samsø-færge søsat

Trods udbruddet af corona-virus er det lykkedes det kinesiske værft at få 'Lilleøre' i vandet

Med 13 dages forsinkelse er den nye passager- og cykelfærge 'Lilleøre' blevet søsat på Afai-værftet i Kina. 

Forsinkelsen skyldes udbruddet af corona-virus i Kina, som betød to ugers tvungen ferie for mange kinesiske arbejdere umiddelbart efter ferieugen omkring det kinesiske nytår i slutningen af januar. 

Selvom det endnu kun er halvdelen af medarbejderne, der er mødt op på værftet, har de prioriteret at få den nye Samsø-færge gjort færdig, fortæller Carsten Kruse, direktør i Samsø Rederi, til TV2 Østjylland

Nu venter tilkobling af instrumenter, maskineri og systemer, før Søfartsstyrelsen kan teste 'Lilleøre'. Derefter kommer turen til Kattegat til at foregå på et større skib. 

- Vi har valgt at få den fragtet på et større skib hjem, da det både ville tage længere tid samt slide meget på den at sejle den hele vejen. Samtidig er der hensynet til pirater, siger Carsten Kruse til TV2 Østjylland. 

Oprindeligt var planen, at 'Lilleøre' skulle tage den første tur på ruten mellem Aarhus og Samsø den 15. juni. Det er dog uvist, om tidsplanen kan overholdes. 

Se levende billeder fra søsætningen i denne video, som Samsø Rederi har delt med Søfart. 

Læs også: Ny Samsø-færge får økonomisk håndsrækning af Aarhus

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111