23948sdkhjf

DSV: Corona-udbrud udfordrer skibsfarten mest

Det er skibsfarten, der har de største udfordringer som følge af udbruddet af corona-virus i Kina. 

Det siger Henrik Nielsen, direktør for Air & Sea hos DSV, til Berlingske. 

DSV oplyser, at omtrent 60 pct. af al skibsfragt mellem Asien og Nordeuropa har været aflyst i denne uge, og selvom situationen er ved at normalisere sig, så gælder det indtil videre kun for alternativer til den søbårne fragt, hvilket vil sige fly og tog. 

- Der, hvor man ser udfordringerne, er, at når de kinesiske producenter ikke producerer noget, så er der heller ikke noget, som skibene kan sejle med. Når der ikke er nogen skibe, der sejler fra Kina, så er der heller ikke nogen skibe, der sejler til Kina. Det betyder, at kapaciteten er minimal på nuværende tidspunkt, siger Henrik Nielsen til Berlingske. 

Mærsk bekendtgjorde i forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet for 2019 i går, at rederiet indtil videre har aflyst 50 afgange fra Kina som følge af virusudbruddet, der indtil videre har kostet over 2200 mennesker livet. Mere end 75.000 personer er smittet i Kina.

Læs også: To krydstogtpassagerer døde af corona-virus

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126